Low fodmap diæt

Har du irritabel tyktarm eller colon irritabile?
Hvis du har fået konstateret irritabel tyktarm eller colon irritabile, så kender du til perioder med generende symptomer som mavesmerter, oppustethed, luftudvikling og skiftende afføringsmønstre, der kan veksle mellem forstoppelse og diarré. Disse symptomer kan være stærkt generende, men tilstanden er ikke farlig og medfører ikke kræft.

Kostændring kan afhjælpe mavebesvær og ubehagelige gener

Nyere undersøgelser har vist, at en særlig diæt kan afhjælpe de gener, man har ved irritabel tyktarm. Den såkaldte Low FODMAP-diæt er udviklet af den australske diætist, Sue Shepherd, og er blevet anvendt med stor succes i Australien og England. Resultater har vist, at ca. 70% af patienter med irritabel tarm kan have gavnlig effekt af diæten.

FODMAP-diæten handler om at begrænse eller helt at undgå en særlig gruppe af kulhydrater i en periode på 6-8 uger. Det drejer sig om en gruppe af svært nedbrydelige kulhydrater, der danner meget luft, når de nedbrydes i tarmen. Gruppen af kulhydrater omfatter bl.a. laktose (mælkesukker), større mængder af fruktose (frugtsukker), polyoser (sødestoffer) og oligosakkarider (fruktaner og galaktaner). Disse svært nedbrydelige kulhydrater kaldes Fermentable Oligo, Di, Monocaccharides And Polyoles (FODMAP).

Low FODMAP-diæten kan – særligt i starten - være vanskelig at gennemskue og kan derfor med fordel følges i samråd med en diætist. Nu er der dog også god hjælp at hente på dansk i bogen ”Irritabel tarm – Low FODMAP diet – giver ro i maven”. Bogen er skrevet af 5 danske diætister med særlig ekspertise inden for mave-tarm området.

SylliFlor® – et sprødt og velsmagende fibersupplement til FODMAP
Når low FODMAP-diæten følges, er der en risiko for ikke at få kostfibre nok gennem kosten, hvilket kan medføre forstoppelse. Her kan det være en fordel at supplere kosten med de sprøde og velsmagende SylliFlor loppefrøskaller (Psyllium husks), der passer fint ind i low FODMAP-diætens principper.

Kilde: Irritabel tarm, LOWFODMAPDIET giver ro i maven. Stine Junge Albrechtsen, Mette Borre, Lisbeth Jensen, Marianna Jacobsen og Cæcilie Gamsgaard Seidel.

Tak

Følgende produkt(er) er nu lagt i kurven

Har du prøvet den nye variant SylliFlor Kakao?
Suppler dine kostfibre med polyfenoler
Køb mere