Polyfenoler - Kroppens hemmelige agenter

Læs det tidligere nyhedsbrev her

Der findes ét generelt princip, når det gælder din kost - spis sundt og varieret.
Det er et princip alle læger, forskere, diætister enige om.
Når man spiser en varieret kost sikrer man sig de daglige næringsstoffer, som kroppen skal have for at fungere optimalt.
En af de vigtigste dele af en sund og varieret kost er frugt og grønt.
Hvorfor netop frugt og grønt er så vigtigt for en sund og varieret kost, forskes der stadig meget i.
Mange af årsagerne er fundet. Frugt og grønt indeholder fx mange af de næringsstoffer, som din krop ikke kan lave selv og som det derfor er vigtigt at du får gennem kosten. det er bl.a. alle vitaminer, nogle mineraler og metaller og nogle aminosyrer og fedtsyrer. Med andre ord; hvis vi ikke får dem i de rette mængder, vil din krop ikke fungere optimalt og du vil risikere at blive syg.


Men udover det, så er en vigtig del polyfenoler

For tyve år siden opdagede forskerne at alt frugt og grønt indeholder store mængder af polyfenoler, og at de faktisk udgør størstedelen af råvarernes antioxidanter.


Polyfenoler er en stor gruppe af kemiske molekyler, der findes naturligt i alle planter. I dag har man fundet over 8000 forskellige polyfenoler i naturen, og de findes i alle dele af planterne: rod, stængel, bark, blade, kronblade, frø og frugter.

 Hver enkelt plante indeholder dermed også mange forskellige slags polyfenoler. Alle polyfenoler har det fællestræk, at de indeholder aromatiske ringe.

Den største gruppe af polyfenolerne er flavonoiderne, som ofte nævnes i forbindelse med super foods, der ofte indeholder dem i store mængder.


Antioxidantisk effekt

Polyfenolerne har under forsøg på celler vist sig at være stærke antioxidanter, og er dermed en del af den gruppe molekyler, som kan fange og standse frie radikaler.

Frie radikaler er molekyler, som kan forårsage skade inde i cellerne, fordi de kan ændre molekylernes og proteinernes struktur.

Hvis der kun sker mild skade, kan cellen reparere sig selv, men ved voldsomme skader, kan det risikere at ende med mutationer i DNA'et, ødelæggelse af vigtige proteiner og dermed skader på cellen, som kan blive så store at cellen dør.

Hos mennesker mener man, at sådanne skader kan være involveret i udviklingen af livsfarlige sygdomme og tilstande, fx hjerneblødninger og slagtilfælde.

Mange former for kræft menes også at være startet ved at frie radikaler forårsager mutationer og skader i cellens DNA, som kan ødelægge cellens funktioner og igangsætte abnorm cellevækst.

Frie radikaler mistænkes også for delagtighed i udviklingen af Parkinsons, Alzheimers, skizofreni, depression og senilitet.
Antioxidanterne er altså meget vigtige for vores helbred, fordi de kan standse frie radikaler og dermed mindske risikoen for voldsomme skader i cellerne.

Andre effekter

Andre forsøg på celler og væv har vist at polyfenoler har flere gavnlige effekter.

Udover at fungere som stærke antioxidanter, er de antiinflammatoriske, kan forhindre giftige stoffer i at ødelægge celler og har også vist sig at kunne sænke risikoen for en lang række sygdomme, såsom hjertekarsygdomme, neurodegenerative sygdomme, knogleskørhed, kræft samt type I og type II diabetes.

Flere forsøg har også indikeret at polyfenolerne bidrager til at bevare en sund tarm, fremmer væksten af gavnlige tarmbakterier og mindsker risikoen for skader i tarmvævet.

Forskere har endnu ikke fundet ud af præcis hvorfor og hvordan polyfenoler bidrager til helbredet under forsøg på mennesker.

Til gengæld findes der utallige videnskabelige artikler om forsøg med mennesker som peger på at indtag af en polyfenolrig kost er rigtig godt for helbredet.

Resultaterne peger på, at det kan sænke blodtrykket, mindske mængden af kolesterol, forbedre arterierne, sænke risikoen for diabetes I og II, forhindre hjertesygdomme og neurodegenerative sygdomme samt meget andet.
Man har bare endnu ikke fundet ud af præcist hvordan.

Polyfenoler i kosten

 

Men hvilke fødevarer skal man så spise hvis man gerne vil have et større indtag af polyfenoler?

Som nævnt findes polyfenoler i alle planter, og frugt og grønt er netop derfor vigtige kilder til polyfenoler.

Men visse råvarer indeholder større mængder polyfenoler end andre.

Stort set alle bær, som fx blåbær, hyldebær, brombær og hindbær er rigtig gode kilder.

Men også friske og tørrede krydderurter, som nellike, anis, oregano, merian, timian, basilikum, ingefær og rosmarin indeholder også store mængder.

Hvede og andre kornprodukter, citrusfrugter, æbler, sojabønner, kartofler og broccoli er rige på polyphenoler.
Også kakaopulver indeholder rigtig mange polyfenoler, så jo mørkere chokoladen er, jo bedre.

Drikkevarer som grøn og sort te, kaffe og rødvin har også et højt indhold af polyfenoler.

Tak

Følgende produkt(er) er nu lagt i kurven

Har du prøvet den nye variant SylliFlor Kakao?
Suppler dine kostfibre med polyfenoler
Køb mere