Alt om loppefrøskaller

 Læs alt hvad du bør vide om vores loppefrøskaller her. 

 


Oversigt:

1. Hvad er loppefrøskaller?

2. Hvor kommer loppefrøskaller fra?

3. Hvorfor hedder det loppefrøskaller?

4. Anvendelse - Hvad bruges loppefrøskaller til?

5. Fakta om loppefrøskaller

6. Hvorfor er loppefrøskaller sunde?

7. Hvordan producerer man loppefrøskaller?

8. Hvordan virker loppefrøskaller i Tarmen? Hvad sker der i tarmen?

9. Kostfibre til tarmens bakterier (mikroflora)

10. Hvad er forskellen på SylliFlor® loppefrøskaller og andre loppefrøskaller?

11. Hvordan skal man tage loppefrøskaller?

12. Hvad er den anbefalede mængde af loppefrøskaller?

13. Har loppefrøskaller bivirkninger? Kan de tages med lægemidler?

14. Loppefrøskaller i nye indpakninger

 

 


Hvad er loppefrøskaller?

Loppefrøskaller (psyllium husks) er små skaller, som har en stor virkning. Det er et naturprodukt med en klinisk dokumenteret effekt som middel til regulering af fordøjelsen. 

 

Loppefrøskaller er de ydre skaller, der sidder uden på frøene på planten Plantago ovata, som er en del af Vejbred-familien. Planten stammer oprindeligt fra Indien, og dyrkes i dag primært i det nordvestlige Indien og i Pakistan, hvor den trives i køligt tørt vejr og i drænet sandet jord.  

Loppefrøskallerne er meget små og lette, men indeholder helt op til 85% fibre, og 55% opløselige fibre. Fibrene er vandopløselige og er meget effektive til at binde væske – helt op til 40 gange deres egen vægt. Det er det høje indhold og fibre og den vandbindende effekt, som giver loppefrøskallernes tarmregulerende effekt.

Plantago ovata kaldes også for psyllium eller ispaghula, og på engelsk kaldes loppefrøskaller for psyllium husks.

 

Hvor kommer loppefrøskaller fra?

Loppefrøskaller er de ydre skaller, der sidder uden på frøene på psyllium-planten (Plantago ovata Forsk.), som er en del af Vejbred-familien, som også inkluderer flere danske arter. Denne ørkenplante stammer oprindeligt fra Indien, og dyrkes i dag primært i det nordvestlige Indien og i Pakistan, hvor den trives godt i det tørre og forholdsvis kølige klima. Planten er nøjsom, og gror bedst i drænet sandet jord, kræver kun få vandinger, ingen gødning og ingen brug af pesticider.

Vores loppefrøskaller er dyrket i Indien, og er af højeste kvalitet. Loppefrøskallerne analyseres grundigt for bakterier og andre relevante parametre hos vores leverandør før de pakkes i forseglede containere, der efterfølgende sendes til Danmark. Al produktion og pakning af vores produkter med loppefrøskaller sker på vores fabrik i Gesten, Jylland, Danmark. 

 

Hvorfor hedder det loppefrøskaller?

På dansk, engelsk samt andre sprog kendes planten, hvorfra loppefrøskallerne kommer, som psyllium. ’Psyllium’ stammer oprindeligt fra det græske ord [psýllos], der betyder ’loppe’, og deraf kommer det danske ord loppefrøskaller. Det lidt pudsige navn stammer formentlig fra loppefrøenes udseende og skallernes livlige tilbøjeligheder, og deraf kan associationerne til dyreriget være kommet. 


På engelsk benyttes psyllium husks, som direkte oversat betyder ’skaller fra psyllium’, fordi husks på engelsk betyder ”skaller”.

 

Anvendelse - Hvad bruges loppefrøskaller til?

Loppefrøskaller bruges i dag primært for deres tarmregulerende effekt, hvilket beror på skallernes ekstraordinære vandbindingsevne, den smørende virkning af de mucilerende fibre samt fibrenes evne til at bevare deres geldannende effekt gennem hele fordøjelseskanalen. 


Loppefrøskallers anvendelse:

  • Træg mave - Stimulerer tarmbevægelserne og blødgør tarmindholdet ved hård afføring.
  • Tynd afføring - Binder væske og virker samlende på løs afføring.
  • Regulering af tarmfunktion - Hjælper til en regelmæssig fordøjelse.
  • Ved behov for blød afføring 
  • Ved graviditet - Til afhjælpning af træg mave.
  • Glutenfrit fibertilskud - Som koncentreret fiberkilde ved glutenfri kost.


Traditionel indisk medicin (Ayurveda) har anvendt loppefrøskaller som smørende og lindrende afføringsmiddel samt ved tynd mave gennem tusinder af år. Den kommercielle anvendelse af loppefrøskaller kan spores tilbage til arabernes og persernes ankomst til Indien i det 10. århundrede. At midlet stadig har sin berettigelse i dag, på trods af udvikling af nyere syntetiske midler, skyldes formentlig, at loppefrøskaller er et billigt og naturligt produkt, der har en mild virkning til gavn for de fleste. Desuden er der kun få rapporterede bivirkninger.


Loppefrøskaller en nem måde at få et ekstra tilskud af fibre i dagligdagen. Det er desuden blevet populært at benytte loppefrøskaller i stenalder-/palæokost og til glutenfri bagning, hvor det er en uundværlig ingrediens.

 

LÆS OGSÅ: Hjælp til en regelmæssig fordøjelse

 

Fakta om loppefrøskaller

  • Psyllium husks er frøskallerne fra planten Plantago ovata (Forssk.) – også kaldet loppefrøskaller.
  • Loppefrøskaller består af 85% kostfibre og er én af de mest fiberrige plantedele, der findes.
  • Størstedelen af fibrene i loppefrøskaller udgøres af arabinoxylan, som også er den fysiologisk aktive komponent. 
  • Loppefrøskaller kan binde mere end 40 gange deres egen vægt i vand.
  • Fibrene har en bulkdannende virkning, der stimulerer tarmens bevægelser (peristaltikken) og nedsætter transittiden gennem tarmen.
  • De vandbindende fibre virker samlende på løs afføring og blødgørende på hård afføring.
  • Planteslimstoffer i loppefrøskallerne bidrager med en smørende og lindrende effekt.

 

Loppefrøskaller
Figur 1: Psyllium-planten med frøstand. Loppefrøskallerme sidder udenom hvert enkelt frø. 

 

LÆS OGSÅ: Derfor skal du spise fibre

 

Hvorfor er loppefrøskaller sunde?

Loppefrøskaller er en nem kilde til ekstra kostfibre i dagligdagen. Vidste du, at de officielle kostråd siger, at mænd og kvinder skal henholdsvis spise 31,5 g og 25 g kostfibre om dagen?


En gennemgang af danskernes kostvaner fra 2011-2013 har vist, at danskerne generelt ikke får deres daglige indtag af kostfibre. I gennemsnit spiser mænd og kvinder henholdsvis 24 g og 21 g kostfibre om dagen, hvilket ikke lever op til anbefalingerne. Det er således et generelt problem, at der ikke indtages nok kostfibre på daglig basis blandt danskerne.


Hvis det er svært at få nok kostfibre gennem maden, kan man nemt og hurtigt tage et supplerende kosttilskud f.eks. loppefrøskaller. Almindelige loppefrøskaller indeholder 85% kostfibre, hvoraf langt størstedelen udgøres af arabinoxylan, som er en kostfiber, der især findes i kornsorter som hvede, byg og havre.


Kostfibre har flere gavnlige og vigtige egenskaber for kroppen. Kostfibre kan nemlig være med til at øge mæthedsfornemmelsen, stimulere tarmens bevægelser (peristaltikken), fremme vækst af tarmenes gode bakterier, nedsætte passagetiden i tarmen og mindske risiko for både træg og løs mave.

Loppefrøskaller er en god kilde til ekstra kostfibre i dagligdagen, men de bør aldrig træde i stedet for en varieret kost. Kostfibre kan fås ved at spise diverse grove fuldkornsprodukter og grøntsager. 
Eksempler på frugter og grøntsager, som er særlige fiberholdige:

 

  • Figen/tørret abrikos    (9,5 g kostfibre pr. 100 g)
  • Tørret sveske               (7,5 g kostfibre pr. 100 g)
  • Grønkål                       (6,2 g kostfibre pr. 100 g)
  • Ærter                           (6,0 g kostfibre pr. 100 g)
  • Pastinak                       (4,5 g kostfibre pr. 100 g)
  • Hindbær                      (4,4 g kostfibre pr. 100 g)

 

Hvordan producerer man loppefrøskaller?

Selve høsten af planten foregår med håndkraft grundet de skrøbelige blomsterstande. Loppefrøene anvendes sjældent i sig selv, da kernen ikke bidrager med væsentlige egenskaber. Det er først, når frøet afskalles og skaldelene oprenses til koncentrerede fibre, at produktet får virkning og værdi. Den tynde, hvidlige loppefrøskal, der dækker hele kernen, adskilles fra kernen med en mekanisk proces uden brug af hverken vand eller kemikalier. Adskillige rensnings- og sigtningsprocesser både før og efter afskalling giver en høj renhedsgrad og dertil et højt kostfiberindhold.

 

Loppefrøskaller psyllium

Figur 2: Psylliumplanten (A) sætter små loppefrø (B) der ved mekanisk behandling afskalles, så de fiberrige frøskaller (C) kan oprenses og udnyttes som koncentrerede kostfibre.

 

Teknologien til fremstilling af loppefrøskaller er stort set uændret siden industrialiseringen, hvor håndkværning og -sigtning blev udskiftet med møller og cykloner til oprensning af skallerne. I nyere tid har produktudviklingen især fokuseret på compliance, idet der arbejdes på at iklæde loppefrøskallerne et mere spisevenligt ydre. Der findes i dag adskillige varianter med tilsætning af smags- og sødestoffer. Det nyeste er coatede loppefrøskaller – SylliFlor® loppefrøskaller, en dansk, patenteret opfindelse - hvor skallerne har fået et sprødt ydre, der ændrer de konsistensmæssige egenskaber og forsinker skallernes opsvulmning med vand.

 

Det forventes, at fremtiden også vil byde på high-fiber snackprodukter såsom morgenmadsprodukter, kiks, vafler og barer, hvor loppefrøskaller er anvendt som en koncentreret ingrediens for at øge fiberindholdet. Denne trend er godt på vej i landene omkring os og i USA i særdeleshed. Loppefrøskaller vil givetvis også få øget opmærksomhed i fremtiden som en fiberrig kilde til glutenfri kostfibre.

 

Hvordan virker loppefrøskaller i tarmen? 

Loppefrøskaller svulmer øjeblikkeligt op, når de kommer i kontakt med væske, og virker allerede i mavesækken, hvor de giver fylde og danner en blød gel, som reducerer tømningshastigheden og dermed øger madens opholdstid i mavesækken. Loppefrøskaller kan derfor påvirke appetit og mæthedsfornemmelse.

 

 

I tolvfingertarmen vil loppefrøskallerne binde en del af galdesyrerne, der således bliver utilgængelige for fordøjelsen. Kroppen erstatter dette tab af galdesyrer ved at omdanne kolesterol til nye galdesyrer.

 

 

I tyndtarmen sker der ingen nedbrydning af fibre, da mave-tarm-kanalens enzymer ikke kan hydrolysere komplekse kulhydrater. Men loppefrøskallerne påvirker tyndtarmens omsætning og absorption af øvrige næringsstoffer via den geldannende effekt.

 

 

Tarmindholdet indkapsles i en fiberrig gel, hvilket kan påvirke næringsstoffernes tilgængelighed. Herved reduceres hastigheden, hvormed f.eks. glukose optages og deraf et lavere blodsukkerrespons.

 

 

Af samme grund anbefales diabetikere at konsultere egen læge ved dagligt indtag af loppefrøskaller, da det kan medføre et reduceret behov for insulin.

 

 

tyktarmen ankommer loppefrøskallerne i ufordøjet tilstand, hvor de geldannende fibre udøver en hydrerende og bulk-dannende effekt på tarmindholdet, stimulerer tarmens bevægelser og gør det lettere for tarmindholdet at passere.

 

 

Loppefrøskaller omsættes langsomt og ufuldstændigt langs hele tyktarmens længde. Studier har vist, at en ufordøjelig rest bevarer sin geldannende effekt hele vejen gennem fordøjelseskanalen og kan genfindes i afføringen.

 

Hvad er loppefrøskaller godt for

Figur 3: Loppefrøskaller fermenteres moderat og ufuldstændigt i hele tyktarmens længde.

 

Loppefrøskaller adskiller sig således fra andre fibre ved at have en geldannende effekt langs hele fordøjelseskanalen, sin langsomme omsætning og evnen til at kunne stimulere mikrobiota i hele tyktarmens længde.

 

Den lave fermenteringsgrad gør også, at loppefrøskaller under normale omstændigheder kun giver anledning til moderat luftdannelse.

 

LÆS OGSÅ: Sådan fungerer fordøjelsessystemet

 

Loppefrøskaller - Kostfibre til tarmens bakterier (mikroflora)

Når kostfibrene ikke kan nedbrydes af kroppens enzymer i mave-tarm-kanalen, kommer de stort set ufordøjet frem til tyktarmen, hvor kostfibrene nedbrydes af tarmens bakterier, også kaldet mikrofloraen.

I tyktarmen er det særligt de gode bakterier, der lever af kostfibre. Så ved at spise en fiberrig kost, fremmer man væksten af de gode bakterier, hvilket sker på bekostning af de ikke-gavnlige bakterier. 

De såkaldte ’gode’ bakterier producerer en masse vigtige vitaminer og næringsstoffer, som optages i tarmen, når de nedbryder kostfibre.

Nyere forskning har de seneste år vist, at tarmens mikroflora er tæt forbundet med kroppens tilstand, og der kommer hele tiden mere forståelse af, hvor vigtig sammensætningen af bakterierne er i tarmen . Meget tyder på, at tarmens bakterier har indflydelse på både helbred, humør og vægt. Det er derfor ekstra vigtigt at tage hånd om sine ’gode’ tarmbakterier, hvilket man kan gøre ved at spise fiberrigt.

 

Hvad er forskellen på SylliFlor® loppefrøskaller og andre loppefrøskaller?

SylliFlor® loppefrøskaller er et helt unikt kosttilskud på det danske marked, da det er det eneste produkt med coatede loppefrøskaller. Coatningen sørger for, at hver enkelt frøskal har et beskyttende lag omkring sig, som forhindrer øjeblikkelig binding af vand. Dette gør, at loppefrøskallerne i SylliFlor® ikke vil svulme op og give den klistrede fornemmelse munden.
Efter lidt tid nedbrydes coatningen, og loppefrøskallerne vil så begynde at svulme op. Det sker dog først efter adskillige minutter, hvilket giver god tid til at tygge på de knasende loppefrøskaller.


Coatningen gør, at SylliFlor® loppefrøskaller kan bruges som et lækkert og sprødt drys f.eks. på yoghurt, skyr, A38 eller havregrød.

 

Hvordan skal man tage loppefrøskaller?

Det er vigtigt, at almindelige - og SylliFlor® loppefrøskaller indtages med 1-2 glas væske (2-4 dl).

 

Almindelige loppefrøskaller - Psyllium husks
De almindelige loppefrøskaller kan røres op i et glas vand, mælk eller juice og derefter skylles hurtigt ned. Alternativt kan loppefrøskallerne røres op i yoghurt, ymer, skyer eller A38. Det anbefales, at man spiser forholdsvis hurtigt. 

Derudover kan loppefrøskaller bruges i bagning, og de er særligt velegnede til glutenfrit bagværk.

 

SylliFlor® loppefrøskaller
På grund af deres sprøde konsistens og den forsinkede vandoptagelse, kan SylliFlor® loppefrøskaller spises direkte med en ske, og skylles ned med vand eller anden væske, helt uden at klistre i munden.


SylliFlor® loppefrøskaller kan også bruges som et sprødt drys på f.eks. yoghurt, skyr, ymer eller A38. Det kan også bruges som et fibertilskud i müsli, ymerdrys eller andre toppings. 


Ligesom almindelige loppefrøskaller, kan SylliFlor® loppefrøskaller også blandes op i væske og drikkes. Så kan både smagsvarianter og valget af drikkevarer ’mixes up’, alt efter den ønskede smagsvariant. SylliFlor® er også en god ingrediens til en smoothie, hvor loppefrøskallerne kan give både tekstur og fibre.

 

Hvad gør loppefrøskaller

Det er også en mulighed at inddrage SylliFlor® loppefrøskaller i sin madlavning eller bagning. 

 

LÆS OGSÅ: Opskrifter med SylliFlor

 

Hvad er den anbefalede mængde af loppefrøskaller?

For SylliFlor® loppefrøskaller er den anbefalede daglige dosis for voksne og børn over 12 år, 6 g (2 store teskefulde) 1-3 gange dagligt. Børn over 6 år, 1/2 dosis (3 g) dagligt.

 

For almindelige Loppefrøskaller (100% Psyllium husks) er den anbefalede daglige dosis for voksne og børn over 12 år, 5 g (ca. 1 spsk), 1-3 gange dagligt.

 

Hvor meget du skal tage for at opnå effekt, er meget individuelt. Det anbefales, at man starter med f.eks. halv dosis og derefter øger gradvist, indtil den ønskede effekt opnås. Ved et øget indtag af kostfibre, kan man opleve milde gener i form af luft i maven eller oppustethed - især de første dage. Hvis disse gener opstår, forsvinder de gerne efter de første par dages brug.

 

 

Har loppefrøskaller bivirkninger? Kan de tages med lægemidler?

Loppefrøskaller nedsætter transporttiden i tarmen og kan derfor påvirke absorptionen af andre lægemidler. Derfor anbefales indtag 1 time før eller 2 timer efter indtagelse af andre lægemidler. På grund af det høje fiberindhold, kan der opleves ubehag i tarmen, som gerne forsvinder efter 1-2 dages brug. Anafylaktiske reaktioner er kendte, men forekommer meget sjældent.

 

Loppefrøskaller i nye indpakninger

Teknologien til fremstilling af loppefrøskaller er stort set uændret siden industrialiseringen, hvor håndkværning og -sigtning blev udskiftet med møller og cykloner til oprensning af skallerne. I nyere tid har produktudviklingen især fokuseret på compliance, idet der arbejdes på at iklæde loppefrøskallerne et mere spisevenligt ydre. Der findes i dag adskillige varianter med tilsætning af smags- og sødestoffer. Det nyeste er coatede loppefrøskaller – en dansk, patenteret opfindelse - hvor skallerne har fået et sprødt ydre, der ændrer de konsistensmæssige egenskaber og forsinker skallernes opsvulmning med vand.

 

LÆS OGSÅ: Coatede loppefrøskaller

 

Det forventes, at fremtiden også vil byde på high-fiber snackprodukter såsom cerealier, kiks, vafler og barer, hvor loppefrøskaller er anvendt som en koncentreret ingrediens for at øge fiberindholdet. Denne trend er godt på vej i landene omkring os og i USA i særdeleshed. Loppefrøskaller vil givetvis også få øget opmærksomhed i fremtiden som en fiberrig kilde til glutenfri kostfibre.

 

 

Referencer

Fischer MH, Yu N, Gray GR, Ralph J, Anderson L, Marlett JA. The gel-forming polysaccharide of psyllium husk (Plantago ovata Forsk). Carbohyd Res, 339 (2004) 2009-2017.

Dettmar PW, Sykes J. A multi-center, general practice comparison of Isphaghula Husk with lactulose and other laxatives in the treatment of simple constipation. Curr Med Res Opin, 14 (1998) 227-233.

Marlet JA, Kajs TM, Fischer MH. An unfermented gel component of psyllium seed husk promotes laxation as a lubricant in humans. Am J Clin Nutr, 72 (2000) 784-789.

Eswaran S, Muir J, Chey WD. Fiber and functional gastrointestinal disorders. Am J Gastroenterol 108 (2013) 718-727.

 

 

Tilbage til hovedmenuen