Hvad er loppefrøskaller?

 

Loppefrøskaller (psyllium husks) er små skaller, som har en stor virkning. Det er et naturprodukt med en klinisk dokumenteret effekt som middel til regulering af fordøjelsen, og som senere har vist sig også at hav en kontrollerende effekt på kolesterolindholdet i blodet.

 

Hvor kommer loppefrøskaller fra?

Loppefrøskaller er de ydre skaller, der sidder uden på frøene på psyllium-planten (Plantago ovata Forsk.), som er en del af Vejbred-familien. Denne ørkenplante stammer oprindeligt fra Indien, og dyrkes i dag primært i det nordvestlige Indien og i Pakistan, hvor den trives godt i det tørre og forholdsvis kølige klima. Planten er nøjsom, og gror bedst i drænet sandet jord, kræver kun få vandinger, ingen gødning og ingen brug af pesticider.

 

Hvorfor hedder det loppefrøskaller?

Plantago ovata kaldes også for psyllium, og på engelsk kaldes loppefrøskaller for psyllium husks. Navnet stammer oprindeligt fra det græske [psýllos], der betyder loppe. Det lidt pudsige navn med associationer til dyreriget stammer formentlig fra loppefrøenes udseende og skallernes livlige tilbøjeligheder. Det danske navn ’loppefrøskaller’ er altså en nærmest direkte oversættelse af det oprindelige græske navn.

 

Hvordan virker loppefrøskaller?

Helt tilbage i 1950’erne undersøgte man planteslim (mucilage) fra loppefrøskaller og identificerede et højt forgrenet polysakkarid (kulhydrat) i form af arabinoxylan. Nyere analyser har bekræftet, at det er det høje indhold af dette komplekse kulhydrat, der giver loppefrøskaller sine helt særlige egenskaber.

 

Fakta om loppefrøskaller

•    Psyllium husks er frøskallerne fra planten Plantago Ovaga (Forsk.) – også kaldet loppefrøskaller.
 
•    Loppefrøskaller består af 85% kostfibre og er én af de mest fiberrige plantedele, der findes.

 

•    Størstedelen af fibrene i loppefrøskaller udgøres af arabinoxylan, som også er den fysiologisk aktive komponent. 

 
•    Loppefrøskaller kan binde mere end 40 gange deres egen vægt i vand.
 
•    Fibrene har en bulkdannende virkning, der stimulerer tarmens bevægelser (peristaltikken) og nedsætter transittiden gennem tarmen.
 
•    De vandbindende fibre virker samlende på løs afføring og blødgørende på hård afføring.
 
•    Planteslimstoffer i loppefrøskallerne bidrager med en smørende og lindrende effekt.

 


Figur 1: Psyllium-planten med frøstand. Loppefrøskallerme sidder udenom hvert enkelt frø. 

 

Anvendelse

Den største anvendelse i dag for loppefrøskaller er den tarmregulerende effekt, hvilket beror på skallernes ekstraordinære vandbindingsevne, den smørende virkning af de mucilerende fibre samt fibrenes evne til at bevare deres geldannende effekt gennem hele fordøjelseskanalen. Dertil kommer den regulerende effekt på kolesterolindholdet i blodet.

 

Loppefrøskallers anvendelse:
•    Forstoppelse
•    Diarré
•    Irritabel tyktarm
•    Hæmorider, divertikler
•    Regulering af kolesterol
•    Glutenfri bagning

 

Traditionel indisk medicin (Ayurveda) har anvendt Psyllium som smørende og lindrende afføringsmiddel samt ved diarré gennem tusinder af år. Den kommercielle anvendelse af loppefrøskaller kan spores tilbage til arabernes og persernes ankomst til Indien i det 10. århundrede. At midlet stadig har sin berettigelse i dag, på trods af udvikling af nyere syntetiske midler, skyldes formentlig, at loppefrøskaller er billige, har en mild virkning til gavn for de fleste og kun få rapporterede bivirkninger.

 

Loppefrøskaller er et naturprodukt, og det er en formildende omstændighed, som gør det nemmere for mange at forlige sig med at skulle tage et regulerende middel dagligt. Loppefrøskaller er også blevet populære i stenalder-/palæokost og til glutenfri bagning, hvor det er en uundværlig ingrediens.

 

Hvordan producerer man loppefrøskaller?

Det er nødvendigt at høste planten med håndkraft pga. de skrøbelige blomsterstande. Selve loppefrøet anvendes sjældent i sig selv, da kernen ikke bidrager med væsentlige egenskaber. Det er først, når frøet afskalles og skaldelene oprenses til koncentrerede fibre, at produktet får virkning og værdi. Den tynde, hvidlige loppefrøskal, der dækker hele kernen, adskilles fra kernen med en mekanisk proces uden brug af hverken vand eller kemikalier. Adskillige rensnings- og sigtningsprocesser både før og efter afskalling giver en høj renhedsgrad og dermed et højt kostfiberindhold.

 

Figur 2: Psylliumplanten (A) sætter små loppefrø (B) der ved mekanisk behandling afskalles, så de fiberrige frøskaller (C) kan oprenses og udnyttes som koncentrerede kostfibre.

 

Hvad sker der i tarmen?

Loppefrøskaller kvælder øjeblikkeligt op med væske og virker allerede i mavesækken, hvor de giver fylde og danner en blød gel, der reducerer tømningshastigheden og dermed øger opholdstiden i mavesækken. Loppefrøskaller kan derfor påvirke appetit og mæthedsfornemmelse.

 

I tolvfingertarmen vil loppefrøskallerne binde en del af galdesyrerne, der således bliver utilgængelige for fordøjelsen. Kroppen erstatter dette tab af galdesyrer ved at omdanne kolesterol til nye galdesyrer, hvilket menes at være én af virkningsmekanismerne bag loppefrøskallers kolesterolregulerende effekt.

 

I tyndtarmen sker der ingen nedbrydning af fibre, da mave-tarm-kanalens enzymer ikke kan hydrolysere komplekse kulhydrater. Men loppefrøskallerne påvirker tyndtarmens omsætning og absorption af øvrige næringsstoffer via den geldannende effekt. Tarmindholdet indkapsles populært sagt i en fiberrig gel, hvilket kan påvirke næringsstoffernes tilgængelighed. Herved reduceres hastigheden, hvormed fx glukose optages og deraf et lavere bloksukkerrespons.  Af samme grund anbefales diabetikere at konsultere egen læge ved dagligt indtag af loppefrøskaller, da det kan medføre et reduceret behov for insulin.

 

Loppefrøskallerne når tyktarmen i ufordøjet tilstand, hvor de geldannende fibre udøver en hydrerende og bulk-dannende effekt på tarmindholdet, stimulerer tarmens bevægelser og gør det lettere for tarmindholdet at passere. Loppefrøskaller omsættes langsomt og ufuldstændigt langs hele tyktarmens længde. Studier har vist, at en ufordøjelig rest bevarer sin geldannende effekt hele vejen gennem fordøjelseskanalen og kan genfindes i afføringen.

 

Loppefrøskaller adskiller sig således fra andre fibre ved at have en geldannende effekt langs hele fordøjelseskanalen, sin langsomme omsætning og evnen til at kunne stimulere mikrobiota i hele tyktarmens længde. Den lave fermenteringsgrad gør også, at loppefrøskaller under normale omstændigheder kun giver anledning til moderat luftdannelse.

 

Figur 3: Loppefrøskaller fermenteres moderat og ufuldstændigt i hele tyktarmens længde.

 

Hvad med den opererede tarm?

Dokumentationen for loppefrøskallers virkning er lavet på mennesker med uopereret tarm. Set i lyset af et stigende antal tarmopererede, der lever i mange år med nedsat tarmfunktion, er der behov for anbefalinger om anvendelse af loppefrøskaller til stabilisering af tarmfunktionen hos tarmopererede.

 

I Danmark er det udbredt at anvende en kombination af loppefrøskaller og calcium (i forholdet 2:1) som et moderat, stoppende middel til stabilisering af tarmen efter tarmoperation. Anvendelsen bygger imidlertid på tradition og erfaring, da der nærmest ikke findes videnskabelig dokumenteret evidens.

 

Interaktioner og bivirkninger

Loppefrøskaller nedsætter transporttiden i tarmen og kan derfor påvirke absorptionen af andre lægemidler. Derfor anbefales indtag 1 time før eller 2 timer efter indtagelse af andre lægemidler. På grund af det høje fiberindhold, kan der opleves ubehag i tarmen, som gerne forsvinder efter 1-2 dages brug. Anafylaktiske reaktioner er kendte, men forekommer meget sjældent.

 

Loppefrøskaller i nye indpakninger

Teknologien til fremstilling af loppefrøskaller er stort set uændret siden industrialiseringen, hvor håndkværning og -sigtning blev udskiftet med møller og cykloner til oprensning af skallerne. I nyere tid har produktudviklingen især fokuseret på compliance, idet der arbejdes på at iklæde loppefrøskallerne et mere spisevenligt ydre. Der findes i dag adskillige varianter med tilsætning af smags- og sødestoffer. Det nyeste er coatede loppefrøskaller – en dansk, patenteret opfindelse - hvor skallerne har fået et sprødt ydre, der ændrer de konsistensmæssige egenskaber og forsinker skallernes opsvulmning med vand. 

 

Det forventes, at fremtiden også vil byde på high-fiber snackprodukter såsom cerealier, kiks, vafler og barer, hvor loppefrøskaller er anvendt som en koncentreret ingrediens for at øge fiberindholdet. Denne trend er godt på vej i landene omkring os og i USA i særdeleshed. Loppefrøskaller vil givetvis også få øget opmærksomhed i fremtiden som en fiberrig kilde til glutenfri kostfibre.

 

 

Referencer

Fischer MH, Yu N, Gray GR, Ralph J, Anderson L, Marlett JA. The gel-forming polysaccharide of psyllium husk (Plantago ovata Forsk). Carbohyd Res, 339 (2004) 2009-2017.

Dettmar PW, Sykes J. A multi-center, general practice comparison of Isphaghula Husk with lactulose and other laxatives in the treatment of simple constipation. Curr Med Res Opin, 14 (1998) 227-233.

Zuckerman M. The Role of Fiber in the Treatment of Irritable Bowel Syndrome: Therapeutic Recommendations. J Clin Gastroent, 40 (2006) 104-108.

Marlet JA, Kajs TM, Fischer MH. An unfermented gel component of psyllium seed husk promotes laxation as a lubricant in humans. Am J Clin Nutr, 72 (2000) 784-789.

Anderson JW, Allgood LD, Lawrence A, Altringer LA, Jerdack GR, Hengehold DA, Morel JG. Cholesterol-lowering effects of psyllium intake adjunctive to diet therapy in men and women with hypercholesterolemia: meta-analysis of 8 controlled trials. Am J Clin Nutr, 71 (2000) 472-479.

Singh B. Psyllium as therapeutic and drug delivery agent. Int J Pharm, 334 (2007) 1–14.

Eswaran S, Muir J, Chey WD. Fiber and functional gastrointestinal disorders. Am J Gastroenterol 108 (2013) 718-727.