Opskriften giver ca. 18 stk.

Boller er noget af det, vi bager oftest. Her får du en opskrift på nemme, hjemmebagte boller med frisk basilikum fra haven – til dig, som er glad for den krydrede og fremtrædende smag. Basilikumboller med  SylliFlor® loppefrøskaller er helt perfekte med lidt honning til kaffen. 
God appetit! :)

 

 

 

Ingredienser

  • 350 g vand – svarende til 3,5 dl
  • 40 g gær
  • 1 æg
  • 600 g hvedemel – evt. lidt mere
  • 40 g sukker
  • 2 tsk. salt
  • 1 tsk. kardemomme
  • 1 spsk. SylliFlor® Malt
  • 70 g smør
  • En lille bundt frisk basilikum

 

 

Sådan gør du

Rør gæren ud i vandet. Brug gerne en røremaskine. Rør derefter ægget i.

Bland hvedemelet i en anden skål sammen med sukker, salt og kardemomme. Vend det hele i vandet på én gang, og ælt nu dejen grundigt igennem. Hvis du bruger en røremaskine, æltes dejen i ca. 8 minutter ved middel hastighed. Dejen må ikke være for fast.

Skær det bløde smør i mindre stykker, og kom dem og  SylliFlor® Malt i dejen. Ælt derefter dejen i yderligere 3 minutter, så den er samlet.

Dæk dejen til, og lad den hæve i 15 minutter.

Fordel dejen i ca. 18-20 stykker, som formes til boller. Læg bollerne på to bageplader beklædt med bagepapir. Lad atter bollerne hæve – denne gang i 30 minutter.

Bag bollerne i en forvarmet ovn ved 200 °C varmluft i ca. 12 minutter.

Tag de færdigbagte boller ud af ovnen, og lad dem køle lidt af på en rist.