Denne opskrift giver bløde og luftige fastelavnsboller, som er nemme at fylde med din favorit-fyld! I opskriften bruges creme og remonce. Du kan også anvende vand i stedet for mælk i opskriften. Det høje indhold af kostfibre fra SylliFlor® loppefrøskaller giver bollen ekstra bid og maven noget at arbejde med.
Ingredienser
Dej
5 dl mælk
2 spsk. Sukker
25 g gær
25 g SylliFlor® Malt
350 g smør
1 æg
0,5 tsk. salt
2 tsk. stødt kardemomme
50 g mandelmel
200 g sorghum mel
200 g rismel + lidt til udrulning
Til pensling
0,5 dl mælk
1 æggeblomme (gem hviden til glasur)
Mælk og ægget piskes sammen.
Vaniljecreme
1 vaniljestang
2 æggeblommer
50 g sukker
25 g majsstivelse
3 dl mælk
Remonce
100 g marcipan
100 g blødt smør
100 g sukker
Glasur
100 g flormelis
1 æggehvide
Fremgangsmåde
Nu skal dejen samles, lun mælken og rør sukker og gær ud heri. Tilsæt SylliFlor® Malt og pisk i ca. 3 minutter, til du får en gelé.
Smelt smørret og pisk det sammen med ægget ind i geléen. Tilsæt nu salt, stødt kardemomme, mandelmel, sorghum mel og rismel.
Pisk igen i yderligere 5 minutter, til det er blandet godt sammen. Ælt derefter dejen let så den kan samles til en kugle.
Lad dejen hæve i en tildækket skål i 45 minutter. Mens dejen hæver kan vaniljecremen laves.
Dejen rulles ud på et ark bagepapir til en rektangel på ca. 21x28 cm. Skær dejen ud i 12 firkanter. Kom en god teskefuld creme og remonce på hver firkant, hvorefter hjørnerne forsigtigt samles og samlingerne trykkes lidt sammen, så fyldet ikke kan falde ud. Nu placeres bollerne på en beklædt bageplade med den pæne side opad.
Bollerne efterhæver tildækkede i 45 minutter, hvorefter de pensles med æggeblandingen og sættes i ovnen.
Bagetid i en forvarmet oven (varmluft) 200 grader i ca. 15 minutter, til de har fået en flot gylden farve i overfladen.
Vaniljecreme
Flæk vaniljestangen og skrab kornene ud, mos dem sammen med lidt sukker på et skærebræt, så de skilles fra hinanden. Kom vanilje-blandingen sammen med det
resterende sukker, æggeblommer og majsstivelse i en skål og pisk det sammen. Bring mælken og den tomme vaniljestang i kog i en mindre gryde.
Skru ned på medium varme og tilsæt gradvis æggemassen under konstant piskning, da cremen ellers let brænder på. Lad vaniljecremen koge et par minutter til den ”tykner”.
Hæld nu cremen over i en skål, dæk den med husholdningsfilm og stil den i køleskabet til afkøling.
Remonce
Riv marcipan groft og rør det sammen med blødt smør og sukker til en remonce.
Glasur
Kom flormelis i en skål og pisk gradvist æggehviden i, til du får en ensartet glasur, der er flydende men ikke løber ud.
Fordel glasuren på de endnu lune boller, der kan evt. drysses lidt pynt på glasuren.