Prøv vores lækre opskrift på snobrød med ekstra kostfibre.
I denne opskrift udnyttes SylliFlor® loppefrøskallernes evne til at danne elasticit i dejen.
Ingredienser (ca. 8 snobrød):
Dejen
- 400 g mel
- 25 g gær eller 1 pakke af tørgær
- 2 spsk. SylliFlor® Naturel / Loppefrøskaller (Psyllium husks)
- 300 – 350 ml lunkent vand
- 2 spsk. olivenolie
- 1 tsk. salt
- 1 spsk. sukker (kan undværes)
OBS: loppefrøskaller suger meget vand til sig, og derfor kan det være nødvendigt at tilføje ekstra vand.
Sådan gør du
1. Rør loppefrøskallerne ud i halvdelen af vandet, og lad det trække i ca. 10 - 15 min.
2. Rør gær ud i loppefrø- og vandblandingen.
3. Tag en anden skål og tilføj melet. Tilføj bagefter den våde blanding, salt og olivenolie - og bland resten af vandet i lidt efter lidt til dejen er ensartet og lidt fugtig.
4. Dæk skålen til med et rent viskestykke og lad dejen hæve et lunt sted i ca. 1 time.
5. Dejen er nu klar til at blive snurret rundt på pinden.
Hvis du gerne vil have en GLUTENFRI version, kan du erstatte det almindelige mel med glutenfri mel - vær opmærksom på, at forskellige slags glutenfri mel suger forskellige mængder vand, så tilføj lidt ad gangen.