Betaling

Sikker nethandel
Som du måske allerede har opdaget, så er der sket nogle ændringer i forbindelse med nethandel og brugen af betalingskort.
EU har vedtaget nye regler omkring NemID ved nethandel, som skal gøre det mere sikkert at handle på nettet. Du kan her læse om, hvad det betyder for dig som kunde.

NemID godkendelse ved betaling
Når du handler for over 300 kr. skal du fremover bruge NemID eller en kode, du selv opretter, når du skal godkende din betaling med kort. EU-sikkerhedskravene er indført for at mindske risikoen for, at dine kortoplysninger bliver misbrugt, når du handler på nettet.
Hvis du bruger NemID nøgleapp eller Mobilepay, slipper du for at oprette og huske din kode.

OBS fra d. 28.12.20 kan du ikke længere bruge dit NemID-nøglekort (papkortet) til at godkende kortbetalinger på nettet. Du skal derfor bruge NemID-nøgleapp på din telefon. Ønsker du enten ikke at installere appen, eller har du ikke mulighed for det? Så læs videre nedenfor:

Ønsker du ikke at bruge NemID-nøgleapp?
Hvis du ikke ønsker at bruge NemID-nøgleapp til at godkende dine betalinger, kan du oprette en kode til dit betalingskort og godkende med dit NemID-nøglekort (papkortet). Så kan du fremover godkende dine betalinger ved at bruge din personlige kode sammen med en engangskode, som du får tilsendt på SMS hver gang, du handler på nettet.

Opret din personlige kode ved at klikke her (åbner i et nyt vindue).

Betal med Mobilepay - hurtigt og sikkert
Hvis du ikke ønsker at godkende dine kortbetalinger med NemID, kan du vælge Mobilepay som betalingsløsning.

Hos www.biodanepharma.com kan du bestille dine varer online og betale via: Dankort, Visa, MasterCard, PayPal eller via Mobile Pay Online.

Betaling, der er foretaget med et betalingskort, bliver først trukket på din konto, når varen afsendes.

Biodane Pharma krypterer alle dine kortoplysninger med en såkaldt SSL (Secure Socket Layer) protokol. Det betyder, at dine kortoplysninger IKKE kan læses af andre.

BiodanePharma anvender NETS, som er den største udbyder af betalingstransaktioner. NETS er godkendt som betalingsinstitut i henhold til betalingstjenesteloven under tilsyn af Finanstilsynet.