Denne bløde og skønne julebrownie kan nærmest få mandvandet til at løbe bare ved at se på den! Og så er den endda uden tilsat sukker, og dermed kan du servere den for alle.
Kagens størrelse ser ikke ud af meget, men du behøves heller ikke spise ret meget af denne kage for at få alle dine ønsker opfyldt. Brug den som små lækre stykker til kaffen, isdesserten eller direkte ud af køleskabet når du har lyst til en sund snack til den søde tand.
Hvis du gerne vil bage julebrownies helt uden tilsat sukker, så brug SylliFlor® Naturel i stedet for SylliFlor® Kakao . Den er nemlig helt uden tilsat sukker.
Ingredienser
- 300 g dadler
- 200 g smør
- 4 stk. æg
- 4 spsk. kakaopulver
- ½ tsk. salt
- 1 tsk. kanel
- 170 g hvedemel
- 30 g SylliFlor® Kakao / Naturel, hvis det skal være helt uden tilsat sukker.
- 30 g groft hakkede hasselnødder
- 30 g grofthakkede pistacienødder (ristede og saltede)
- 60 g grofthakket tørret frugt (vi har brugt abrikoser)
Bagetid: ca. 15-20 minutter ved 200°C normal eller 185°C varmluft.
Sådan gør du
Blend dadler, smør og æg til en ensartet masse. Tilsæt herefter kakaopulver, salt samt kanel og blend igen kort. Hvedemel og loppefrøskaller tilsættes under blendning lidt efter lidt.
Til sidst vendes de grofthakkede nødder samt den tørrede frugt i dejen med en dejskraber. Man kan også blende det i, men man får det bedste resultat, hvis der er nogle grove stykker i kagen -det giver lidt bid.
Bages ved 200 grader i normal varme eller ved 185 grader i varmluftovn, ca. 15-20 min. i et fad eller en form á ca. 17x25 cm.
Julecookies med mørk chokolade, appelsin og nødder