En dejlig julebradepandekage som som er nem at lave og let at nyde!
Pynt den med hvid glasur, og spiseligt julepynt når den er kold og lav den flotteste juledekoration til bordet.
Ingredienser
Selve dejen
- 4 stk. æg
- 250 g sukker
- 220 g hvedemel
- 1 dl SylliFlor Æble & Kanel
- 2 tsk. bagepulver
- 7 stk. grovhakkede æbler (skrællede el. uskrællede, alt efter hvad man er til)
Topping
- 2 spsk. fløde
- 100 g sukker
- 100 g smør
- 100 g grofthakkede mandler
- 1 tsk. vaniljesukker
- 1 spsk. hvedemel
- Ca. 1 tsk. stødt kanel
Bagetid: ca. 35 minutter ved 175°C
Sådan gør du
Æg og sukker piskes sammen. Hvedemel, loppefrøskaller og bagepulver vendes sammen og røres i æg- og sukkermassen. Æbler grovhakkes og vendes i dejen. Dejen hældes i en smurt bradepande eller et fad á ca. 25x30 cm.
Kagens topping kan laves nu. Bland alle ingredienser sammen i en gryde og smelt til en jævn masse. Herefter fordeles det udover dejen.
Til sidst drysses med stødt kanel og kagen bages ved 175 grader i ca. 35 minutter. Serveres lun med flødeskum eller creme fraiche, men kan også sagtens nydes kold.
TIP! Kagen er velegnet til fryseren, så bag gerne en ekstra portion, så du har til, når der kommer gæster forbi 😊.