Loppefrøskaller og kalk

 

I antikken var calcium et kendt middel mod diarré, mens man i nyere tid fokuserer på syntetiske midler. En dansk gruppe fandt ved et tilfælde en virkning af loppefrøskaller blandet med calcium.

 

Loppefrøskaller er et naturligt middel til normalisering af fordøjelsen ved mild grad af forstoppelse og tynd mave. Det kan umiddelbart synes paradoksalt, at loppefrøskaller kan virke begge veje, men det skyldes frøskallernes høje vandbindingsevne og slimdannende fibre, der både kan virke samlende og blødgørende.

 

I 1988 opdagede en gruppe danske læger ved et tilfælde, at loppefrøskaller blandet med calcium var effektivt, når der var tale om kronisk diarré. På baggrund af dette fund, opsatte de en mindre test, for at sammenligne et syntetisk anti-diarrémiddel (loperamide) mod en blanding af loppefrøskaller og calcium.

 

Studiet indeholdte 25 patienter, som alle havde haft diarré i mindst 12 måneder. Testpersonerne blev tilfældigt inddelt i 2 grupper. I forsøgets første 7 dage fik den ene gruppe loppefrøskaller blandet med calcium og den anden gruppe loperamide. Behandlingen blev stoppet efter 7 dage. Når diarréen kom tilbage fik patienterne den anden type behandling, igen i 7 dage. 19 testpersoner gennemførte forsøget. Begge behandlingsformer halverede antallet af toiletbesøg ift. perioden uden behandling. Loppefrøskaller med calcium var signifikant bedre til at forbedre afføringens konsistens og til at reducere graden af hastværk ved toiletbesøg. Der blev fundet en tendens til at blandingen af loppefrøskaller og calcium mindskede bivirkninger bedre end loperamide.

 

Mekanismen for virkningen er ikke beskrevet, og der findes ikke yderligere videnskabelig dokumentation.

 

 

Reference

S. Qvitzau, P. Matzen & P. Madsen: Treatment of chronic diarrhoea: Loperamide versus isphagula husk and calcium. Scandinavian Journal of Gastroenterology 1988, 23, 1327-1240.