Hvad er det, der gør loppefrøskaller så effektive? Disse små, men kraftfulde skaller er et naturbaseret produkt, der med sine klinisk dokumenterede effekter kan hjælpe med fordøjelsesregulering.

Loppefrøskallerne, som udgør de ydre lag af frøene fra Plantago ovata planten, hører hjemme i Vejbred-familien. Planten stammer oprindeligt fra Indien og dyrkes i dag primært i det nordvestlige Indien og i Pakistan, hvor den trives i køligt, tørt vejr og i drænet, sandet jord.

Hvad består loppefrøskaller af?

Loppefrøskaller, også kendt som Psyllium Husks på engelsk, er bemærkelsesværdigt rige på fibre med et indhold på op til 85%. Af disse er 55% opløselige fibre, som har evnen til at absorbere vand. Faktisk kan de binde væske op til fyrre gange deres egen vægt. Det er denne kombination af højt fiberindhold og vandabsorberende egenskaber, der bidrager til loppefrøskallernes evne til at regulere tarmfunktionen.

Så hvad består loppefrøskaller af? Hovedsageligt af fibre, der understøtter en sund fordøjelse.

Plantago ovata kaldes også for psyllium eller ispaghula, og på engelsk kaldes loppefrøskaller for psyllium husks.

Hvor kommer loppefrøskaller fra?

Loppefrøskaller er de ydre skaller, der sidder uden på frøene på psyllium-planten (Plantago ovata Forsk.), som er en del af Vejbred-familien, som også inkluderer flere danske arter. Denne ørkenplante stammer oprindeligt fra Indien, og dyrkes i dag primært i det nordvestlige Indien og i Pakistan, hvor den trives godt i det tørre og forholdsvis kølige klima. Planten er nøjsom, og gror bedst i drænet sandet jord, kræver kun få vandinger, ingen gødning og ingen brug af pesticider.

Vores loppefrøskaller er dyrket i Indien, og er af højeste kvalitet. Loppefrøskallerne analyseres grundigt for bakterier og andre relevante parametre hos vores leverandør før de pakkes i forseglede containere, der efterfølgende sendes til Danmark. Al produktion og pakning af vores produkter med loppefrøskaller sker på vores fabrik i Gesten, Jylland, Danmark.

Hvorfor hedder det loppefrøskaller?

På dansk, engelsk samt andre sprog kendes planten, hvorfra loppefrøskallerne kommer, som psyllium. ’Psyllium’ stammer oprindeligt fra det græske ord [psýllos], der betyder ’loppe’, og deraf kommer det danske ord loppefrøskaller. Det lidt pudsige navn stammer formentlig fra loppefrøenes udseende og skallernes livlige tilbøjeligheder, og deraf kan associationerne til dyreriget være kommet.

På engelsk benyttes psyllium husks, som direkte oversat betyder ’skaller fra psyllium’, fordi husks på engelsk betyder ”skaller”.

_________________________________________________________________________________________________

Anvendelse af loppefrøskaller.

Anvendelse - Hvad bruges loppefrøskaller til?

Loppefrøskaller bruges i dag primært for deres tarmregulerende effekt, hvilket beror på skallernes ekstraordinære vandbindingsevne, den smørende virkning af de mucilerende fibre samt fibrenes evne til at bevare deres geldannende effekt gennem hele fordøjelseskanalen.

Loppefrøskallers anvendelse:

Træg mave - Stimulerer tarmbevægelserne og blødgør tarmindholdet ved hård afføring.
Tynd afføring - Binder væske og virker samlende på løs afføring.
Regulering af tarmfunktion - Hjælper til en regelmæssig fordøjelse.
Ved behov for blød afføring
Ved graviditet - Til afhjælpning af træg mave.
Glutenfrit fibertilskud - Som koncentreret fiberkilde ved glutenfri kost.

Traditionel indisk medicin (Ayurveda) har anvendt loppefrøskaller som smørende og lindrende afføringsmiddel samt ved tynd mave gennem tusinder af år. Den kommercielle anvendelse af loppefrøskaller kan spores tilbage til arabernes og persernes ankomst til Indien i det 10. århundrede. At midlet stadig har sin berettigelse i dag, på trods af udvikling af nyere syntetiske midler, skyldes formentlig, at loppefrøskaller er et billigt og naturligt produkt, der har en mild virkning til gavn for de fleste. Desuden er der kun få rapporterede bivirkninger.

Loppefrøskaller en nem måde at få et ekstra tilskud af fibre i dagligdagen. Det er desuden blevet populært at benytte loppefrøskaller i stenalder-/palæokost og til glutenfri bagning, hvor det er en uundværlig ingrediens.

LÆS OGSÅ: Hjælp til en regelmæssig fordøjelse

Hvordan skal man tage loppefrøskaller?

Det er vigtigt, at almindelige - og SylliFlor® loppefrøskaller indtages med 1-2 glas væske (2-4 dl).

Almindelige loppefrøskaller - Psyllium husks
De almindelige loppefrøskaller kan røres op i et glas vand, mælk eller juice og derefter skylles hurtigt ned. Alternativt kan loppefrøskallerne røres op i yoghurt, ymer, skyer eller A38. Det anbefales, at man spiser forholdsvis hurtigt.

Derudover kan loppefrøskaller bruges i bagning, og de er særligt velegnede til glutenfrit bagværk.

SylliFlor® loppefrøskaller
På grund af deres sprøde konsistens og den forsinkede vandoptagelse, kan SylliFlor® loppefrøskaller spises direkte med en ske, og skylles ned med vand eller anden væske, helt uden at klistre i munden.

SylliFlor® loppefrøskaller kan også bruges som et sprødt drys på f.eks. yoghurt, skyr, ymer eller A38. Det kan også bruges som et fibertilskud i müsli, ymerdrys eller andre toppings.

Ligesom almindelige loppefrøskaller, kan SylliFlor® loppefrøskaller også blandes op i væske og drikkes. Så kan både smagsvarianter og valget af drikkevarer ’mixes up’, alt efter den ønskede smagsvariant. SylliFlor® er også en god ingrediens til en smoothie, hvor loppefrøskallerne kan give både tekstur og fibre.

Hvad gør loppefrøskaller

Det er også en mulighed at inddrage SylliFlor® loppefrøskaller i sin madlavning eller bagning.

LÆS OGSÅ: Opskrifter med SylliFlor

Hvad er den anbefalede mængde af loppefrøskaller?

For SylliFlor® loppefrøskaller er den anbefalede daglige dosis for voksne og børn over 12 år, 6 g (2 store teskefulde) 1-3 gange dagligt. Børn over 6 år, 1/2 dosis (3 g) dagligt.

For almindelige Loppefrøskaller (100% Psyllium husks) er den anbefalede daglige dosis for voksne og børn over 12 år, 5 g (ca. 1 spsk), 1-3 gange dagligt.

Hvor meget du skal tage for at opnå effekt, er meget individuelt. Det anbefales, at man starter med f.eks. halv dosis og derefter øger gradvist, indtil den ønskede effekt opnås. Ved et øget indtag af kostfibre, kan man opleve milde gener i form af luft i maven eller oppustethed - især de første dage. Hvis disse gener opstår, forsvinder de gerne efter de første par dages brug.

Loppefrøskallernes holdbarhed

Loppefrøskallerne har en holdbarhed på 2 år, hvis opbevares de opbevares korrekt: tørt, mørkt og ikke for varmt. Det er vigtigt, at produktet ikke udsættes for vand/fugt under opbevaringen. Kostfibrene i produktet mister ikke deres virkning, men der er risiko for at det går ud over smagen, hvis de ikke bruges inden holdbarheden. Særligt de coatede Sylliflor-varianter kan blive harske ved forkert opbevaring eller efter holdbarhedsdatoen.

Næringsindholdet i loppefrøskaller

De to følgende tabeller viser næringsindholdet for vores produkter, baseret på vores rene loppefrøskaller og SylliFlor Natural.

SylliFlor:

Næringsindhold for SylliFlor Naturel kan ses i nedenstående tabel.

*Næringsindhold*	*pr. 100 g*
Energi	964 kJ / 230 kcal
Fedt	6,7 g
- heraf mættede fedtsyrer	5.7 g
Kulhydrater	1,3 g
- heraf sukkerarter	0 g
Kostfibre	84 g
Protein	1,2 g
Salt	0,11 g

Almindelige loppefrøskaller:

Næringsindholdet for vores almindelige loppefrøskaller kan ses i nedenstående tabel.

*Næringsindhold*	*pr. 100 g*
Energi	750 kJ / 179 kcal
Fedt	0,5 g
heraf mættede fedtsyrer	0 g
Kulhydrater	1,5 g
heraf sukkerarter	0 g
Kostfibre	85 g
Protein	1,5 g
Salt	0,1 g

_________________________________________________________________________________________________

Generelle fakta om loppefrøskaller.

Fakta om loppefrøskaller

Psyllium husks er frøskallerne fra planten Plantago ovata (Forssk.) – også kaldet loppefrøskaller.
Loppefrøskaller består af 85% kostfibre og er én af de mest fiberrige plantedele, der findes.
Størstedelen af fibrene i loppefrøskaller udgøres af arabinoxylan, som også er den fysiologisk aktive komponent.
Loppefrøskaller kan binde mere end 40 gange deres egen vægt i vand.
Fibrene har en bulkdannende virkning, der stimulerer tarmens bevægelser (peristaltikken) og nedsætter transittiden gennem tarmen.
De vandbindende fibre virker samlende på løs afføring og blødgørende på hård afføring.
Planteslimstoffer i loppefrøskallerne bidrager med en smørende og lindrende effekt.

Figur 1: Psyllium-planten med frøstand. Loppefrøskallerme sidder udenom hvert enkelt frø.

LÆS OGSÅ: Derfor skal du spise fibre

Hvorfor er loppefrøskaller sunde?

Hvorfor bruge loppefrøskaller? Disse små, men kraftfulde skaller er en fremragende måde at booste dit daglige fiberindtag på, især hvis du kæmper med at nå de anbefalede 31,5 g for mænd og 25 g for kvinder.

Er loppefrøskaller sunde? For en naturbaseret kostfiber der fremmer tarmens generelle velvære, er de ikke kun sunde, men også effektive til at hjælpe med fordøjelsen og øge mæthedsfornemmelsen.

Hvorfor tage loppefrøskaller? Fordi de kan hjælpe med at regulere tarmfunktionen, støtte en sund tarmflora og mindske chancen for fordøjelsesproblemer. Selvom loppefrøskaller er en fantastisk kilde til kostfibre, er det vigtigt at huske på, at de ikke skal erstatte en varieret kost rig på fuldkorn og grøntsager.

Hvis det er svært at få nok kostfibre gennem maden, kan man nemt og hurtigt tage et supplerende kosttilskud f.eks. loppefrøskaller. Almindelige loppefrøskaller indeholder 85% kostfibre, hvoraf langt størstedelen udgøres af arabinoxylan, som er en kostfiber, der især findes i kornsorter som hvede, byg og havre.

Kostfibre har flere gavnlige og vigtige egenskaber for kroppen. Kostfibre kan nemlig være med til at øge mæthedsfornemmelsen, stimulere tarmens bevægelser (peristaltikken), fremme vækst af tarmenes gode bakterier, nedsætte passagetiden i tarmen og mindske risiko for både træg og løs mave.

Loppefrøskaller er en god kilde til ekstra kostfibre i dagligdagen, men de bør aldrig træde i stedet for en varieret kost. Kostfibre kan fås ved at spise diverse grove fuldkornsprodukter og grøntsager.

Eksempler på frugter og grøntsager, som er særlige fiberholdige:

Figen/tørret abrikos (9,5 g kostfibre pr. 100 g)
Tørret sveske (7,5 g kostfibre pr. 100 g)
Grønkål (6,2 g kostfibre pr. 100 g)
Ærter (6,0 g kostfibre pr. 100 g)
Pastinak (4,5 g kostfibre pr. 100 g)
Hindbær (4,4 g kostfibre pr. 100 g)

Hvordan producerer man loppefrøskaller?

Selve høsten af planten foregår med håndkraft grundet de skrøbelige blomsterstande. Loppefrøene anvendes sjældent i sig selv, da kernen ikke bidrager med væsentlige egenskaber. Det er først, når frøet afskalles og skaldelene oprenses til koncentrerede fibre, at produktet får virkning og værdi. Den tynde, hvidlige loppefrøskal, der dækker hele kernen, adskilles fra kernen med en mekanisk proces uden brug af hverken vand eller kemikalier. Adskillige rensnings- og sigtningsprocesser både før og efter afskalling giver en høj renhedsgrad og dertil et højt kostfiberindhold.

Loppefrøskaller psyllium

Figur 2: Psylliumplanten (A) sætter små loppefrø (B) der ved mekanisk behandling afskalles, så de fiberrige frøskaller (C) kan oprenses og udnyttes som koncentrerede kostfibre.

Teknologien til fremstilling af loppefrøskaller er stort set uændret siden industrialiseringen, hvor håndkværning og -sigtning blev udskiftet med møller og cykloner til oprensning af skallerne. I nyere tid har produktudviklingen især fokuseret på compliance, idet der arbejdes på at iklæde loppefrøskallerne et mere spisevenligt ydre. Der findes i dag adskillige varianter med tilsætning af smags- og sødestoffer. Det nyeste er coatede loppefrøskaller – SylliFlor® loppefrøskaller, en dansk, patenteret opfindelse - hvor skallerne har fået et sprødt ydre, der ændrer de konsistensmæssige egenskaber og forsinker skallernes opsvulmning med vand.

Det forventes, at fremtiden også vil byde på high-fiber snackprodukter såsom morgenmadsprodukter, kiks, vafler og barer, hvor loppefrøskaller er anvendt som en koncentreret ingrediens for at øge fiberindholdet. Denne trend er godt på vej i landene omkring os og i USA i særdeleshed. Loppefrøskaller vil givetvis også få øget opmærksomhed i fremtiden som en fiberrig kilde til glutenfri kostfibre.

_________________________________________________________________________________________________

Hvad gør loppefrøskaller for dig og din krop?

Hvordan virker loppefrøskaller i tarmen?

Loppefrøskaller svulmer øjeblikkeligt op, når de kommer i kontakt med væske, og virker allerede i mavesækken, hvor de giver fylde og danner en blød gel, som reducerer tømningshastigheden og dermed øger madens opholdstid i mavesækken. Loppefrøskaller kan derfor påvirke appetit og mæthedsfornemmelse.

I tolvfingertarmen vil loppefrøskallerne binde en del af galdesyrerne, der således bliver utilgængelige for fordøjelsen. Kroppen erstatter dette tab af galdesyrer ved at omdanne kolesterol til nye galdesyrer.

I tyndtarmen sker der ingen nedbrydning af fibre, da mave-tarm-kanalens enzymer ikke kan hydrolysere komplekse kulhydrater. Men loppefrøskallerne påvirker tyndtarmens omsætning og absorption af øvrige næringsstoffer via den geldannende effekt.

Tarmindholdet indkapsles i en fiberrig gel, hvilket kan påvirke næringsstoffernes tilgængelighed. Herved reduceres hastigheden, hvormed f.eks. glukose optages og deraf et lavere blodsukkerrespons.

Af samme grund anbefales diabetikere at konsultere egen læge ved dagligt indtag af loppefrøskaller, da det kan medføre et reduceret behov for insulin.

I tyktarmen ankommer loppefrøskallerne i ufordøjet tilstand, hvor de geldannende fibre udøver en hydrerende og bulk-dannende effekt på tarmindholdet, stimulerer tarmens bevægelser og gør det lettere for tarmindholdet at passere.

Loppefrøskaller omsættes langsomt og ufuldstændigt langs hele tyktarmens længde. Studier har vist, at en ufordøjelig rest bevarer sin geldannende effekt hele vejen gennem fordøjelseskanalen og kan genfindes i afføringen.

Figur 3: Loppefrøskaller fermenteres moderat og ufuldstændigt i hele tyktarmens længde.

Loppefrøskaller adskiller sig således fra andre fibre ved at have en geldannende effekt langs hele fordøjelseskanalen, sin langsomme omsætning og evnen til at kunne stimulere mikrobiota i hele tyktarmens længde.

Den lave fermenteringsgrad gør også, at loppefrøskaller under normale omstændigheder kun giver anledning til moderat luftdannelse.

LÆS OGSÅ: Sådan fungerer fordøjelsessystemet

Loppefrøskaller - Kostfibre til tarmens bakterier (mikroflora)

Når kostfibrene ikke kan nedbrydes af kroppens enzymer i mave-tarm-kanalen, kommer de stort set ufordøjet frem til tyktarmen, hvor kostfibrene nedbrydes af tarmens bakterier, også kaldet mikrofloraen.

I tyktarmen er det særligt de gode bakterier, der lever af kostfibre. Så ved at spise en fiberrig kost, fremmer man væksten af de gode bakterier, hvilket sker på bekostning af de ikke-gavnlige bakterier.

De såkaldte ’gode’ bakterier producerer en masse vigtige vitaminer og næringsstoffer, som optages i tarmen, når de nedbryder kostfibre.

Nyere forskning har de seneste år vist, at tarmens mikroflora er tæt forbundet med kroppens tilstand, og der kommer hele tiden mere forståelse af, hvor vigtig sammensætningen af bakterierne er i tarmen . Meget tyder på, at tarmens bakterier har indflydelse på både helbred, humør og vægt. Det er derfor ekstra vigtigt at tage hånd om sine ’gode’ tarmbakterier, hvilket man kan gøre ved at spise fiberrigt.

Har loppefrøskaller bivirkninger?

Indtagelse af loppefrøskaller er generelt forbundet med få bivirkninger. De mest almindelige er lette og forventede symptomer relateret til øget fiberindtag, herunder oppustethed, øget gasdannelse og mavekramper. Disse symptomer er typisk midlertidige og aftager som kroppen tilpasser sig det højere fiberindhold. Allergiske (Anafylaktiske) reaktioner er kendte, men forekommer meget sjældent.

Kan de tages med lægemidler?

Loppefrøskaller nedsætter transporttiden i tarmen og kan derfor påvirke absorptionen af andre lægemidler. Derfor anbefales indtag 1 time før eller 2 timer efter indtagelse af andre lægemidler.

Vores loppefrøskaller i kapsler er ikke egnede for personer, der har synkebesvær eller andre problemer i halsen. Kapslerne skal indtages en ad gangen, og det frarådes at indtage kapslerne liggende eller umiddelbart inden sengetid.

_________________________________________________________________________________________________

Vores loppefrøskaller

Hvad er forskellen på SylliFlor® loppefrøskaller og andre loppefrøskaller?

SylliFlor® loppefrøskaller er et helt unikt kosttilskud på det danske marked, da det er det eneste produkt med coatede loppefrøskaller. Coatningen sørger for, at hver enkelt frøskal har et beskyttende lag omkring sig, som forhindrer øjeblikkelig binding af vand. Dette gør, at loppefrøskallerne i SylliFlor® ikke vil svulme op og give den klistrede fornemmelse munden.
Efter lidt tid nedbrydes coatningen, og loppefrøskallerne vil så begynde at svulme op. Det sker dog først efter adskillige minutter, hvilket giver god tid til at tygge på de knasende loppefrøskaller.

Coatningen gør, at SylliFlor® loppefrøskaller kan bruges som et lækkert og sprødt drys f.eks. på yoghurt, skyr, A38 eller havregrød.

Loppefrøskaller i nye indpakninger

Teknologien til fremstilling af loppefrøskaller er stort set uændret siden industrialiseringen, hvor håndkværning og -sigtning blev udskiftet med møller og cykloner til oprensning af skallerne. I nyere tid har produktudviklingen især fokuseret på compliance, idet der arbejdes på at iklæde loppefrøskallerne et mere spisevenligt ydre. Der findes i dag adskillige varianter med tilsætning af smags- og sødestoffer. Det nyeste er coatede loppefrøskaller – en dansk, patenteret opfindelse - hvor skallerne har fået et sprødt ydre, der ændrer de konsistensmæssige egenskaber og forsinker skallernes opsvulmning med vand.

LÆS OGSÅ: Coatede loppefrøskaller

Det forventes, at fremtiden også vil byde på high-fiber snackprodukter såsom cerealier, kiks, vafler og barer, hvor loppefrøskaller er anvendt som en koncentreret ingrediens for at øge fiberindholdet. Denne trend er godt på vej i landene omkring os og i USA i særdeleshed. Loppefrøskaller vil givetvis også få øget opmærksomhed i fremtiden som en fiberrig kilde til glutenfri kostfibre.

Referencer

Fischer MH, Yu N, Gray GR, Ralph J, Anderson L, Marlett JA. The gel-forming polysaccharide of psyllium husk (Plantago ovata Forsk). Carbohyd Res, 339 (2004) 2009-2017.

Dettmar PW, Sykes J. A multi-center, general practice comparison of Isphaghula Husk with lactulose and other laxatives in the treatment of simple constipation. Curr Med Res Opin, 14 (1998) 227-233.

Marlet JA, Kajs TM, Fischer MH. An unfermented gel component of psyllium seed husk promotes laxation as a lubricant in humans. Am J Clin Nutr, 72 (2000) 784-789.

Eswaran S, Muir J, Chey WD. Fiber and functional gastrointestinal disorders. Am J Gastroenterol 108 (2013) 718-727.

Tilbage til hovedmenuen

Alt om loppefrøskaller

Oversigt:

Kender du til loppefrøskaller?

Hvad er loppefrøskaller?

Hvor kommer loppefrøskaller fra?

Hvorfor hedder det loppefrøskaller?

Anvendelse af loppefrøskaller.

Anvendelse - Hvad bruges loppefrøskaller til?

Hvordan skal man tage loppefrøskaller?

Hvad er den anbefalede mængde af loppefrøskaller?

Loppefrøskallernes holdbarhed

Generelle fakta om loppefrøskaller.

Fakta om loppefrøskaller

Hvorfor er loppefrøskaller sunde?

Hvordan producerer man loppefrøskaller?

Hvad gør loppefrøskaller for dig og din krop?

Hvordan virker loppefrøskaller i tarmen?

Loppefrøskaller - Kostfibre til tarmens bakterier (mikroflora)

Har loppefrøskaller bivirkninger?

Kan de tages med lægemidler?

Vores loppefrøskaller

Hvad er forskellen på SylliFlor® loppefrøskaller og andre loppefrøskaller?

Loppefrøskaller i nye indpakninger

Referencer

Kontakt

Vilkår og sikkerhed