Sådan fungerer fordøjelsessystemet

 

Fordøjelsessystemet er et komplekst system, som strækker sig fra munden og igennem spiserør, mave, tolvfingertarm, tyndtarm, tyktarm og til endetarmen. Opstår der ubalance i dele af fordøjelsessystemet, kan det give mavebesvær såsom mavesmerter, træg mave, tynd mave, oppustethed eller luft i maven. Fordøjelsessystemet er også en vigtig del af kroppens immunforsvar.

 

Form og funktion

Fordøjelsessystemets funktion er at nedbryde maden, som vi spiser, til de enkelte næringsstoffer, som kan optages i tarmen, og som kroppen skal bruge for at fungere. Nedbrydelsen sker gennem mekanisk fordøjelse (tygge, muskelsammentrækninger) og kemisk fordøjelse (enzymer mm.). Vores fordøjelseskanal er et lang, sammenhængende rørsystem, som strækker sig fra munden til endetarmsåbningen. Den kaldes også mave-tarm-kanalen. 

Det tager maden 1-3 døgn at passere gennem hele fordøjelsessystemet. Passagetiden afhænger af en lang række faktorer såsom kostsammensætning, fiberindhold, væskeindtag, fysisk aktivitet, tarmbevægelser, behandling med lægemidler samt psykiske og sociale faktorer. Du kan se en skematisk gengivelse af mave-tarmkanalen nederst på siden. 

 

Fordøjelsen step-by-step

Fordøjelseskanalen består i ordnet rækkefølge af mund, spiserør, mavesæk, tolvfingertarm, tyndtarm, tyktarm og endetarm. Leveren, galdeblæren og bugspytkirtlen hører også med og munder ud i tolvfingertarmen. Muskelsammentrækninger i rørsystemets vægge (peristaltiske bevægelser) sørger for, at maden bevæger sig gennem fordøjelsessystemet, så der ikke opstår forstoppelse. 

 

Munden
Fordøjelseskanalen begynder med munden, hvor nedbrydelsen af maden starter. Tænderne bruges til tygge maden i mindre stykker. Samtidig blandes maden blandes med spyt, der både fungerer som smøremiddel, og som indeholder enzymerne amylaser, som begynder at nedbryde kulhydraterne i maden.

 

Spiserøret
Når du synker, bevæges maden ned i spiserøret, som er 30-40 cm langt og meget muskuløst. Spiserøret fører maden videre ned i mavesækken via de peristaltiske bevægelser, som er muskelsammentrækninger i spiserørets væv.

 

Maven
Mavens funktion er todelt. Mavesækken skal både opbevare og fordøje. I mavesækken blandes maden med forskellige safter. Miljøet i mavesækken er sur med en pH-værdi = 2, fordi en del af safterne består af saltsyre, og kaldes derfor jævnligt for mavesyren. Den sure mavesaft dræber eventuelle mikroorganismer i maden. I maven udskilles også enzymet pepsin, som begynder nedbrydningen af proteinerne i maden. Mavens vægge er meget muskuløse og hjælper med at ælte maden, så den bliver blandet godt med mavesafterne, hvilket gør fordøjelsen hurtigere og mere effektiv.

 

Tolvfingertarmen
Fra mavesækken kommer maden ned i tolvfingertarmen, som er den første del af tarmsystemet. Den er opkaldt efter sin længde på omtrent 12 fingres bredde. I tolvfingertarmen udmunder kanalerne fra leveren, galdeblæren og bugspytkirtlen. 

 

Lever, galdeblære og bugspytkirtel
Leveren producerer galdesalte, som opbevares i galdeblæren før de ledes ud i tolvfingertarmen. Galdesaltene indeholder enzymerne lipaser, som hjælper med at nedbryde fedtet i maden. Bugspytkirtlen udskiller baser, som neutraliserer mavesyren, samt enzymer, som bidrager til fordøjelsen. Det er også bugspytkirtlen, som producerer insulin, der bruges i forbindelse med transport og lagring af kulhydrater i kroppen. 

 

Tyndtarmen
Fra tolvfingertarmen føres maden videre ud i tyndtarmen. Det er her at den egentlige fordøjelse af maden foregår, og hvor næringsstoffer optages. Proteiner nedbrydes til aminosyrer, kulhydrater nedbrydes til glukose-molekyler og andre monosakkarider, mens fedt nedbrydes til glycerol og fedtsyrer. Disse byggesten, samt vitaminer og mineraler optages over tarmvæggen og føres ud i blodbanen, hvor de først transporteres hen til leveren. Her lagres nogle, men andre føres videre med blodet til andre dele af kroppen, hvor kroppens celler bruger næringsstofferne efter behov. Tyndtarmen er ca. 5-6 meter lang. Ufordøjede dele føres videre til tyktarmen. 

 

Tyktarmen
Når maden kommer til tyktarmen er den næsten helt fordøjet, bortset fra fx fibrene. I tyktarmen lever mange forskellige bakterier, som tilsammen udgør tarmens mikroflora. Bakterierne hjælper med at nedbryde fibrene i maden, og producerer samtidig næringsstoffer, som kroppen kan optage.Det er også i tyktarmen at vandet fra maden absorberes tilbage i kroppen, så de ufordøjelige rester – såsom resterne af kostfibrene og andet – opnår en mere fast form, der er klar til udskillelse gennem endetarmen.

 

Endetarmen
De sidste ufordøjelige rester ender i endetarmen, hvor de opbevares indtil man går på toilettet. 

 

Passagetid

Passagetiden afhænger af en lang række faktorer såsom kostsammensætning, fiberindhold, væskeindtag, fysisk aktivitet, tarmbevægelser, behandling med lægemidler samt psykiske og sociale faktorer.