Tarmens opbygning

 

Tarmen er både involveret i fordøjelse samt transport og optag af næringsstoffer, men er også kroppens første og største barriere i immunforsvaret. Derfor er tarmen et af kroppens mest komplekse organer. Her fås en kort introduktion i tarmens opbygning og fakta om tarmenes funktion og derefter en beskrivelse af tarmens udvikling fra undfangelse til fødsel. Læs med og øg din viden om tarmen.

 

Tarmens rolle

Tarmen er et af kroppens største og mest komplicerede organer. Dens vigtigste opgave er at fordøje maden, absorbere næringsstoffer (proteiner, kulhydrater, fedtstoffer, mineraler og vitaminer) og udskille ufordøjede rester. Tarmsystemet er delt op i en række segmenter, som hver har deres vigtige funktion i fordøjelsesprocessen. 

 

LÆS OGSÅ: Sådan fungerer fordøjelsessystemet

 

Tarmens opbygning fra yderst til inderst

Tarmen er opbygget, som et langt rør. På ydersiden er tarmen glat og muskulær, mens indersiden er komplekst foldet og har et meget stort overfladeareal. Et billede af tarmsystemet findes længere nede i artiklen, og her vises hvordan ser tarmsystemet ud indvendigt og udvendigt.

 

Tarmens yderside

Tarmens yderside er glat og meget muskulær. Musklerne ligger i to lag, som vender på kryds af hinanden. Et lag muskler følger tarmen i dens længde, mens det andet lag af muskler liger rundt om tarmen. På den måde kan der skabes muskelsammentrækninger (peristaltiske bevægelser), som hele tiden skubber indholdet i tarmen fremad.

 

LÆS OGSÅ: Hjælp til en regelmæssig fordøjelse

 

Tarmens inderside

Indersiden af tarmen kaldes for tarmepitelet og udgør tarmens funktionelle barriere. Den har en apikal og en basolateral overflade, som vender mod henholdsvis tarmens lumen (det indre af tarmen) og det underliggende væv (tarmrøret med blodbaner og muskulatur). Det er tarmepitelet, som indeholder de specifikke celler, som er involveret i udskillelse af fordøjelsesenzymer, optagelse af forskellige næringsstoffer og immuncellerne i tarmen. Du kan se tarmens opbygning på illustrationen længere nede. 

 

Tarmens apikale overflade, er meget komplekst foldet, og hver enkel fold er foldet i mange små villi, som igen er foldet i mikrovilli. Dette betyder at tarmens indre areal hos en gennemsnitlig person er omkring 30 m². Det store areal giver et stort arbejdsområde og sikrer en effektiv fordøjelse. Tarmepitelet er indadtil dækket af en slimhinde, eller et mucinlag, som beskytter tarmens indre overflade mod skader fra tarmens indhold.

 

Tarmsystemet billede
Figur 1: Opbygningen og struktur af tyndtarmen hos mennesker med villi og mikrovilli på overfladen af tarmens inderside, epitelet (1A).
Tarmepitelet består af en række forskellige celler, er foldet i villi og mikrovilli, og er dækket af en slimhinde.
Fra pjecen "Tarmens udvikling fra undfangelse til fødsel" af Stine Ostenfeldt Rasmussen.

 

Billede af tarmsystemet
Figur 2: Alle cellerne i tarmens epitel er tæt forbundne, så der ikke opstår åbninger mellem cellerne, som kunne risikere at blive udnyttet af fremmede stoffer.
Fra pjecen "Tarmens udvikling fra undfangelse til fødsel" af Stine Ostenfeldt Rasmussen.


 

Tarmens mikrobiota

I tyktarmen lever flere millioner bakterier i symbiose med os mennesker. Hele samlingen kaldes for vores mikrobiota, og den er yderst vigtig for vores udnyttelse af maden. Mennesker kan nemlig ikke selv fordøje fibre, men det kan bakterierne i vores mikrobiota, som decideret lever af kostfibre. Under nedbrydelsen af kostfibrene danner bakterierne til gengæld en masse næringsstoffer, som vi mennesker optager over tarmens epitel.

 

LÆS OGSÅ: Derfor skal du spise fibre

 

Tarmen er en vigtig del af immunforsvaret

Tarmen er tæt knyttet til kroppens immunforsvar, og op til 80% af immunforsvaret er relateret til tarmen. Den agerer også barriere mod uønskede bakterier og fremmede stoffer, og denne funktion er afgørende for helbredet. Tarmens indre overflade udfordres og angribes konstant af fremmede stoffer, toksiner og mikrober, som skal forhindres i at passere gennem tarmens epitel. Samtidig skal tarmens epitel hele tiden kunne optage næringsstoffer, ioner og væske effektivt.

 

Selve barrieren består af adskillige fysiske og kemiske elementer, som indgår i et komplekst sammenspil, blandt andet slimhinden, mavesyren, peristaltikken, immunceller og mikrofloraen. I en sund tarm fungerer tarmceller, immunceller, slimhinde og den naturlige tarmflora i en slags alliance, der danner en effektiv barriere mod bakterier, virus, allergener og andre uønskede stoffer.

 

Tarmen er først færdigudviklet kort tid før de 42 uger en graviditet normalt varer. Børn, som fødes for tidligt, har derfor en stor risiko for at have en påvirket tarmfunktion, fordi deres tarm ved fødslen er umoden og endnu ikke færdigudviklet. Det betyder at den første ernæring, som spædbarnet modtager gennem munden umiddelbart efter fødslen, har stor betydning for tarmens modning og dens funktion i forhold til fordøjelsen og immunforsvaret.

 

LÆS OGSÅ: Alt om colostrum

LÆS OGSÅ: Forskning i colostrum
 

Tilbage til hovedmenuen