Pebernødder uden æg og fløde

For mange bliver det aldrig rigtig jul uden pebernødderne. Sprøde og krydrede pebernødder, der forsvinder som dug for solen. 

Pebernødderne i denne opskrift er hverken tilsat æg eller fløde. I stedet samles dejen til en lind og smidig dej med loppefrøskaller rørt ud i vand.

Det er pebernødder til alle!

 

Ingredienser

  • 250 g blødt smør
  • 250 g sukker
  • 1 spsk. Loppefrøskaller (Psyllium husks)
  • 1 dl lunkent vand
  • 1 tsk. kanel
  • 1 tsk. kardemomme
  • 1 tsk. ingefær
  • 1 tsk. hvid peber
  • 1 tsk. bagepulver
  • 1 tsk. natron
  • 500 g mel

Bagetid: 8-12 minutter ved 200°C 

Sådan gør du

Pisk smør og sukker godt sammen.

Rør Loppefrøskaller (Psyllium husks) ud i det lunkne vand og lad blandingen trække i 2-3 minutter, ind til konsistensen er som æggehvide. 

Pisk blandingen ud i smørret. Bland krydderier, bagepulver og natron i melet. 

Tilsæt de tørre ingredienser til dejen og saml den ved mindst mulig æltning. 

Tril dejen ud i fingertykke pølser og skær dem ca. 1 cm lange stykker.

Sæt pebernødderne tæt på bageplader beklædt med bagepapir.

 

Bag i ca. 8-12 minutter ved 200 grader til pebernødderne stadig er lyse, men gyldne på over- og underside. 

 

Afkøl pebernødderne helt inden opbevaring i tætsluttende emballage.

 

 

 

<< Forrige opskrift

Julekugler med kaffe og dadler

 

 

Tilbage til oversigten