Skønne og lækre boller med en let syrlig smag af æble og et lille pift af kanel.
Æbler, græskarkerner og loppefrøskaller bidrager med fibre og saftighed til bollen, der sagtens holder sig frisk i 2-3 dage.
Bollerne kan også bages med kardemomme istedet for kanel.
Ingredienser
- 4 dl lunkent vand
- 50 g gær
- 1 dl A38 eller andet syrnet produkt
- 50 g græskarkerner
- 1 stort revet æble (ca 175 g)
- 1 tsk. fint salt
- ½ tsk. kanel
- 2½ spsk. SylliFlor® Æble og kanel eller
1½ spsk Loppefrøskaller (Psyllium husks) - 100 g grahamsmel eller groft speltmel
- 450 g hvedemel
Bagetid: 16-18 min. ved 220°C.
Sådan gør du
Bland vand med A38 og rør gæren ud i den lune blanding.
Tilsæt græskarkerner, revet æble, salt, kanel, loppefrøskaller og den grove mel.
Rør blandingen godt sammen og lad den hvile ca. 10 minutter.
Tilsæt hvedemel og ælt dejen grundigt – gerne i røremaskine i 3-5 minutter. Dejen skal være let klistret.
Lad dejen hæve lunt i ca. 30 minutter. Hæld dejen ud på et meldrysset bord, del den i 16 stykker, der formes til boller med meldryssede hænder.
Lad bollerne hæve i ca. 30 minutter på en bageplade med bagepapir.
Pensl bollerne med mælk og bag dem ved 220° i 16-18 minutter til bollerne er gyldne både på over- og underside.
Lad bollerne køle helt af, så krummen når at sætte sig inden bollerne nydes.
Næringsindhold pr. 100 g
Energi | 735 kJ/ 175 kcal |
Fedt | 3 g |
Kulhydrat | 28 g |
Kostfibre | 6 g |
Protein | 7 g |