Flapjacks / müslibarer (30 stk.)

En flapjack er englændernes foretrukne müslibar. Den er baseret på havregryn og har en knasende sprød overflade, mens midten af kiksens er "chewy".

Denne version er tilsat fibre, nødder og krydderier, og giver en plade fuld af sprøde lækre kiks.

Genial som snack om eftermiddagen, i træningstasken eller i børnenes madpakke. 

 

Ingredienser

  • 4 dl cornflakes/Rice Crispies
  • 4 dl havregryn
  • 2 dl hvedemel
  • 1 dl SylliFlor® Vanilje / Malt eller 
    ⅔ dl Loppefrøskaller (Psyllium husks)
  • 1 dl hakkede mandler
  • 1 dl hakkede nødder
  • 1 dl kokosmel
  • 2 dl rørsukker
  • 1 spsk. vaniljesukker
  • 1½ spsk. stødt kanel
  • 1 tsk. stødt ingefær
  • ½ tsk. salt
  • ½ tsk. natron
  • 1½ dl olie
  • 2 spsk. flydende honning
  • 1 dl vand

Bagetid: ca. 15 min ved 200°C.

Sådan gør du

Bland alle de tørre ingredienser og loppefrøskaller i en skål.

Smelt smør og honning og tilsæt det til de tørre ingredienser sammen med 1 dl vand.

Røres sammen til en ensartet masse og fordeles på en bageplade beklædt med bagepapir.

Tryk eller rul massen ud til fast plade af ca. 1 cm tykkelse.

Bages ved 200°C (180°C varmluft) i ca. 15 minutter, til kagen er gylden.

Skær straks kagen ud i mindre stykker, mens den er varm.

Afkøles og opbevares i tætsluttende kagedåse.

Det er nemt at variere opskriften ved at tilsætte solsikkekerner, müsli, rosiner, chokolade o.l. Hvedemel kan erstattes med fx spelt mel. Sukkeret kan erstattes med et alternativt sødemiddel, fx Sukrin Gold.
 

 

Næringsindhold pr. 100 g

Energi 1875 kJ/ 448 kcal
Fedt 26,1 g
 - heraf mættede fedtsyrer 4,9 g
Kulhydrat 44,0 g
 - heraf sukkerarter 22,9 g
Kostfibre 6,2 g
Protein 6,6 g
Salt 0,7 g

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

<< Forrige opskrift

Fiberboller (langtidshævede)

 

 

Næste opskrift >>

Groft surdejsbrød

 

 

Tilbage til oversigten