Det er ikke svært at bage med surdej. Det kræver blot lidt planlægning og tålmodighed. Til gengæld er resultatet værd at vente på.
Brød hævet med surdej og kun en lille smule gær får en rigere smag og saftig konsistens. Når man samtidig bager brødet ved høj varme får man en knasende sprød skorpe og en blød krumme.
Ingredienser
- 5 dl koldt vand
- 15 g gær
- 1 dl surdej
- 3 spsk. SylliFlor® Malt / Loppefrøskaller (Psyllium husks)
- 15 g salt
- 150 g spelt fuldkornsmel
- 400 g hvedemel
Bagetid: 10 min. ved 275 °C, og derefter 20 min. ved 225 °C.
Sådan gør du
Rør gæren ud i vandet.
Tilsæt surdej og loppefrøskaller og lad blandingen trække i ca. 10 minutter.
Rør salt, grovmel og hvedemel ud i dejen og ælt grundigt i mindst 10 minutter. på en røremaskine indtil dejen bliver så elastisk, at den slipper røreskålens kanter.
Hæld dejen i en smurt brødform og lad den hæve i ca. 1 time ved stuetemperatur og derefter minimum 12 timer i køleskab til dobbelt størrelse.
Varm ovnen op til 275 °C i god tid.
Stænk brødet med koldt vand og bag det ved høj varme (275 °C) i 10 minutter.
Skru ned til 225 °C og bag brødet i yderligere 20 minutter.
Vend brødet ud af formen og lad det afkøle på en bagerist.
Næringsindhold pr. 100 g
Energi | 761 kJ/ 182 kcal |
Fedt | 1,1 g |
- heraf mættede fedtsyrer | 0,2 g |
Kulhydrat | 34,8 g |
- heraf sukkerarter | 0,5 g |
Kostfibre | 4,5 g |
Protein | 5,8 g |
Salt | 1,4 g |
Grove scones med æble og nødder