Grove scones med æble og nødder (12 stk.)

Scones er hurtigt og nemt bagværk, som passer perfekt til en kop eftermiddagste.

I denne opskrift er der tilsat nødder, æble og krydderier for ekstra smag og sødme. Og så er bollerne bagt med SylliFlor® og har derfor et ekstra højt indhold af kostfibre. De er også lidt mere saftige end den traditionelle opskrift.

Nyd dem med koldt smør eller en skefuld marmelade. 

 

Ingredienser

  • 350 g hvedemel
  • 50 g havregryn
  • 2 spsk. SylliFlor® Æble og kanel
  • 2 spsk. sukker
  • 1 tsk. kardemomme
  • ¾ tsk. kanel
  • ½ tsk. salt
  • 2 tsk. bagepulver
  • 100 g koldt smør i tern
  • 40 g hakkede nødder
  • 1 revet æble
  • 2 dl kærnemælk

Bagetid: 15-20 min. ved 200 °C.

Sådan gør du

Bland mel, havregryn, loppefrøskaller, sukker, kardemomme, kanel, salt og bagepulver i en røreskål.

Tilsæt smør og smuldre det ud i melblandingen.

Tilsæt nødder, revet æble og kærnemælk, og rør dejen i kort tid til den netop er sammenhængende.

 

Rul dejen til en tyk pølse på et meldrysset bord.

Skær dejen ud i 12 skriver og læg skiverne på en bageplade med bagepapir.

Pensl skriverne med vand og drys med kanel og evt. perlesukker.

Bag bollerne i forvarmet ovn i 15-20 minutter ved 200 °C.

 

Næringsindhold pr. 100 g

Energi 1252 kJ/ 299 kcal
Fedt 12,9 g
 - heraf mættede fedtsyrer 6,5 g
Kulhydrat 37,5 g
 - heraf sukkerarter 5,5 g
Kostfibre 3,0 g
Protein 6,6 g
Salt 0,8 g

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

<< Forrige opskrift

Groft surdejsbrød

 

 

Næste opskrift >>

Grønne boller med krydderurter

 

 

Tilbage til oversigten