Irritabel tyktarm / colon irritable

 

Irritabel tarm, colon irritable eller irritable bowel syndrome (IBS) – uanset navnet, døjer 15-30% af befolkningen i perioder med mavebevsær og fordøjelsesbesvær relateret til denne lidelse. Irritabel tarm kan medføre stærkt generende symptomer, som kan medføre reduceret livskvalitet, men er dog ganske ufarlig og medfører ikke øget risiko for kræft.

 

Hvad er irritabel tarm (IBS)?

Irritabel tarm (IBS) er en lidelse, som giver mavesmerter, oppustethed og varierende afføring. Den kendes også under navnet irritabel tyktarm. Irritationen kan stamme fra alle dele af fordøjelseskanalen, mens selve fordøjelsen påvirkes ikke. IBS skyldes derimod en forstyrrelse af tarmens funktion som transportør af maden, og det betyder at musklerne i tarmens vægge ikke fungerer som de plejer. Det betyder at tarmens indhold enten ikke bliver bevæget frem i tarmen, og opholdstiden bliver kraftigt forlænget, eller at tarmens indhold føres frem alt for hurtigt.

 

Diagnosen stilles ud fra de typiske symptomer, da irritabel tarm ikke påvises med blodprøver eller kikkertundersøgelse, for tarmen ser ganske normal ud. Irritabel tarm er blevet kaldt en folkesygdom idet man mener at 15-30% af danskerne er ramt, men det kun ca. 15% som får så mange gener, at de opsøger læge. Lidelsen opstår hyppigere hos kvinder end mænd.

 

Tilstanden er ganske ufarlig, men kronisk og tilbagevendende. Der er ingen kendte komplikationer til denne tilstand. Personer med irritabel tarmen har ikke forhøjet risiko for at udvikle andre sygdomme, som fx tarmkræft. 

 

Symptomer på IBS

Ved irritabel tarm har man i perioder smerter og ubehag i mave og tarm. Mønsteret varierer fra person til person – og over tid. Ofte har man slim i afføringen og udtalte lugtgener, og man veksler typisk mellem at have diarre og forstoppelse.

 

Irritabel tarm kan medføre nogle meget generende symptomer, som fx:
-    Maven er oppustet
-    Mavesmerter, som måske forsvinder når man går på toilettet og får tømt tarmen
-    Meget vekslende afføring, som nogle gange er tynd, andre gange hård, og andre gange blandet
-    Behov for at gå på toilettet mange gange om morgenen
-    Følelsen af ikke at blive ’tømt’

 

Mange af disse symptomer kan medføre en reduceret livskvalitet, og det er derfor vigtig at man får gjort noget hvis man mistænker at man har IBS, eller at lægen har konkluderet det.

 

Ofte er irritabel tarmsyndrom den sidste mulighed, når lægerne har undersøgt tarmen for at finde årsagen til symptomerne. Lægen skal udelukke fx Crohn’s sygdom, cøliaki (gluten-intolerance) og colitis ulcerosa (kronisk betændelse i tarmen). Disse tre har nemlig samme symptomer, som ses ved irritabel tarm.

 

Årsager til IBS

Men kender endnu ikke grunden til at lidelsen opstår, men man mener at en række forskellige faktorer kan have indflydelse:

-    Vestlig livsstil med for få fibre, for meget fedt og for mange kulhydrater i kosten og mangel på motion. Anses af mange for at være de primære årsag til udvikling af irritabel tarm. 
-    Specielle elementer i kosten
-    Tarminfektioner
-    Genetisk baggrund

 

Symptomerne på irritabel tarm kan forværres under en hektisk hverdag, stress, bekymringer, spændinger og angst. 

 

Hvad kan man selv gøre for af undgå symptomer på irritabel tarm?

Da årsagen til irritabel tarm ikke kendes, findes der ingen behandling, der kan helbrede sygdommen. Men der findes en række muligheder for at lindre symptomerne. Medicin har generelt ikke vist sig at være effektiv ved behandling af irritabel tarm. Nyere forskning har imidlertid vist, at symptomerne hos de fleste kan afhjælpes gennem kostændringer.

 

Der er beviselig effekt af kostfibre på IBS, og det har derfor længe været standardanbefalinen til alle med IBS at øge kostfiberindtagelsen. En fiberrig kost (30 g fibre pr dag) skulle forbedre både konsistensen og frekvensen af IBS-ramtes afføring. Normalt anbefales det at man bare øger det naturlige optag af kostfibre - altså gennem almindelig mad. Desværre kan de mest populære kilder til kostfibre, fx klid, korn, grøntsager og frugt, forværre symptomerne, fordi de også indeholder store mængder FODMAP's, men for nogle kan det være nødvendigt at få ekstra fibre gennem kosttilskud, fx loppefrøskaller. Fibertilskud såsom loppefrøskaller forbedrer generelt IBS symptomer hos 25%, 20% får det dårligere pga. oppustethed, mavekneb og øget luftudvikling, og ca 55% mærker ingen effekt af at tage loppefrøskaller.

 

I nogle tilfælde kan det være bestemte fødevarer, som udløser irriteret tarm. Hvis man har mistanke om at tilstanden skyldes bestemte fødevarer, er det en god ide at undgå disse. Man kan prøve sig frem og udelade bestemte fødevarer i kosten efter tur, og se om tilstanden bedres. Det er en god ide at føre dagbog over hvad man spiser og hvordan maven opfører sig. Så er det lettere at huske senere hen.

 

Det er i mange tilfælde en god ide samtidig, at følge en normal døgnrytme hvor man får tilstrækkeligt med søvn og motion. 

 

Low FOODMAP-diæten

Low FOODMAP-diæten har vist sig at gavne nogle. I denne diæt fokuseres der på helt at undgå specielle typer kulhydrater, de såkaldte FOODMAP’s. Desværre indeholder nogle af de mest populære kilder til kostfibre, fx klid, korn, grøntsager og frugt, disse FOODMAP’s, og man er derfor i stor fare for ikke at få nok kostfibre. Loppefrøskaller er dog ikke i den gruppe, og man således supplere sin kost med loppefrøskaller for sikre at man får nok fibre.

 

Læs mere om FODMAPS's og Low FODMAP-diæten her.

 

Generelle råd mod IBS

Helt generelt skal man sørge for at tarmens bevægelser (peristaltikken) ikke går i stå, og at tarmens indhold ikke klumper sammen, irriterer tarmens slimhinde og eventuelt sætter sig fast. Derfor er der to helt simple råd, som man kan følge:

- Dyrk motion mindst 30 minutter hver dag.
- Sørg for at drikke nok væske.

 

Referencer

Sundhed.dk – Irritabel tarm
Netdoktor.dk – Irritabel tarm (colon irritable)
”Irritabel tarm – LOWFOODMAPDIET – giver ro i maven” af Stine Junge Albrechtsen, Mette Borre, Lisbeth Jensen, Marianne Lundsteen Jacobsen og Cæcilie Gamsgaard Seidel.