Knækbrød med fibre og kerner (80 stk.)

Knasende sprøde og lækre knækbrød med masser af sunde kerner, der giver en rigtig dejlig smag.

SylliFlor loppefrøskaller giver knækbrødene et højt fiberindhold, der giver maven noget at arbejde med og bidrager til en god fylde og mæthedsfornemmelse.

 

Knækbrødene passer perfekt på ostebordet eller som kanapé, men kan også nydes præcis, som de er!

 

Ingredienser

  • 1½ dl havregryn
  • 1 dl solsikkekerner
  • 1 dl hørfrø
  • 1 dl græskarkerner
  • 1 dl sesamfrø
  • 1 dl SylliFlor Naturel eller ⅔ dl Cook & Bake loppefrøskaller
  • 2½ dl hvedemel
  • 1¼ tsk. fint salt
  • 1 tsk. bagepulver
  • 1¼ dl olie
  • 1½ dl vand

 

Bagetid: 12-15 min. ved 200°C

 

Sådan gør du

Bland alle de tørre ingredienser i og loppefrøskaller en røreskål.

Tilsæt olie og vand under omrøring.

Rør massen til en ensartet, let klistret konsistens.

Lad dejen hvile i 5-10 minutter, hvorefter dejen kan håndteres.

Del dejen i to portioner og rul tyndt ud (1-2 mm) på et stykke bagepapir.

Læg evt. et stykke husholdningsfilm oven på dejen for at lette udrulningen.

Skær de tynde plader ud i passende stykker.

Bag ved ca. 200° i 12–15 minutter, indtil overfladen er gylden.

Lad knækbrødene køle helt af på en bagerist.

Opbevares i tætsluttende beholder.



Næringsindhold pr. 100 g

Energi 1844 kJ/ 441 kcal
Fedt 33,5 g
 - heraf mættede fedtsyrer 4,5 g
Kulhydrat 21,1 g
 - heraf sukkerarter 0,2 g
Kostfibre 7,9 g
Protein 10,9 g
Salt 1,2 g