Low FODMAP-diæten

 

Low FODMAP-diæten retter sig specielt mod personer med symptomer på irritabel tarm. Det er en udelukkelsesdiæt, hvor man udelukker bestemte typer af kulhydrater i 6-8 uger. Derefter inddrages fødevarerne igen - én ad gangen. 

 

Hvad er Low FODMAP-diæten?

Low FODMAP-diæten er en udelukkelsesdiæt, hvor man undgår fødevarer, som indeholde bestemte typer kulhydrater (sukkertyper). Diæten følges i 6-8 uger, hvorefter de fødevarer man undgik, igen inddrages en ad gangen. Derved kan man udlede præcis hvilke fødevarer, som gav symptomerne på irritabel tarm, således at man kan undgå dem i fremtiden. Det er forskelligt fra person til person, hvilke kulhydrater man reagerer på, og hvor meget man kan tåle af dem. Derfor er det vigtigt at man tester en kulhydrattype ad gangen. 

 

FODMAPs

Faktisk er FODMAP en forkortelse for de sukkerarter/kulhydrater, som man skal undgå. Det drejer sig om en række kortkædede kulhydrater:

F = Fermenterbare (kulhydrater, som fordøjes af bakterierne i tyktarmen)

O = Oligosakkarider (fruktaner og galaktaner)

D = Disaccharider (laktose)

M = Monosaccharider (fruktose)

A = And (og)

P = Polyoler (sukkeralkoholer, navnet ender typisk på -ol)

 

Disse FODMAP’s findes i en række forskellige mejeriprodukter, korn, mel, morgenprodukter, frugter og grøntsager, ligesom de også kan findes i færdigfremstillede produkter så som sovse, dressinger og nogle pålægstyper. Fødevarer med lavt indhold af FODMAPs er således tilladt i diæten, mens man skal undgå fødevarer med højt indhold af FODMAPs.

 

Fruktose kendes også som fructose, fruktosesirup, glukose-fruktose og majssirup.

Laktose findes i alle mejeriprodukter og madvarer, som indeholder mejeriprodukter. 

Oligosaccharider kan også benævnes inulin, oligo-fruktose eller FOS.

Polyoler er kendt som kunstige sødestoffer, og findes som isomalt (E953), maltitol (E965), mannitol (E421), sorbitol (E420), og xylitol (E967).

 

En grundig gennemgang af hvilke madvarer der er tilladt at spise, og hvilke, som skal undgås kan findes i denne folder udarbejdet af Sygehuset Lillebælt: Low FODMAP – en diæt til irritabel tarm.

 

Hvem har glæde af diæten?

Low FODMAP-diæten er rettet mod at afhjælpe symptomerne på irritabel tarm. Hvis man spiser for store mængder FODMAPs i forhold til hvad tarmen kan fordøje, kan de trække vand ind i tarmen, og det kan ændre mønstret i toiletbesøgene og endda give diarré. Desuden kan nedbrydelse af FODMAPs i tyktarmen også producere ekstra tarmluft, hvilket kan medføre oppustethed, smerter, kvalme og sure opstød. 

 

Husk at få nok fibre

Når man lever efter Low FDOMAP-diæten, skal man være opmærksom på stadigvæk at få nok fibre. For nogle kan diæten føre til et fald i fiberindtaget, fordi mange af de almindelig fiberrige fødevarer er begrænset på diæten, fx rugbrød og fuldkornshvedebrød, samt en række frugt, grøntsager og bælgfrugter. 

 

Hvis man ikke synes, at man får nok fibre gennem kosten, mens man er på diæten, så kan man supplere sin kost med ekstra kostfibre. Og her er loppefrøskaller anbefalelsesværdigt. Husk at trappe langsomt op, så din tarm vender sig til den øgede mængde af fibre, og husk at drikke rigeligt med væske til.

 

 

Referencer

Low FODMAP – en diæt til irritabel tarm, Sygehus Lillebælt (www.sygehuslillebaelt.dk/dwn408580.pdf)

Etliviblanace.dk – af diætist Mia Lerche Schomacker

Diaetprotalen.dk – af Stine Junge Albrechtsen & Ditte Junge Thorsen