Denne proteinbar med colostrum er fuld af sunde og lækre ingredienser med en naturlig sødme, der giver en smag som det skønneste slik.
Det høje indhold af proteiner, fibre (bl.a. i form af loppefrøskaller) og sunde fedtstoffer giver god energi og næring til musklerne samt medvirker til at stabilisere blodsukkeret.
Nyd den efter træning eller som en alternativ snack.
Ingredienser
- 100 g mandler
- 50 g dadler
- 50 g abrikoser
- 50 g ColoDan® Whole Colostrum
- 50 g peanutbutter
- 50 g mørk chokolade
- 2 spsk. honning
- 2 spsk. kokosolie
- 2 spsk. stærk færdiglavet kaffe
- 2 spsk. kakaopulver
- 1 spsk. kokosmel
- 1 spsk. SylliFlor® Vanilje eller
⅔ spsk. Loppefrøskaller (Psyllium husks) - 1 tsk. stødt kanel
- 1 tsk. vaniljesukker
Sådan gør du
Smelt hakket chokolade, peanutbutter, kokosolie og honning i en skål over vandbad og lad det afkøle let. Hak mandler, dadler og abrikoser fint.
Bland alle de tørre ingredienser sammen med loppefrøskaller og ColoDan® Whole Colostrum i en skål.
Tilsæt de hakkede ingredienser og den smeltede blanding og rør til en ensartet masse.
Saml massen med 2 spsk. færdiglavet kaffe, til den får en let klistret konsistens - som en masse til havregrynskugler.
Tryk/rul massen ud til en ca. 1 cm tyk plade på et stykke bagepapir. Læg evt. et stykke husholdningsfilm over.
Lad massen afkøle i køleskabet og skær den ud i passende stykker.
Opbevares i køleskab.
Krydderkage med æble og nødder